Har Sony verdens bedste pc-højttaler?

Får vi nu et Windows Lite?

Hvis den 10. september var ”Store Apple dag”, hvor verden blev præsenteret for tre nye iPhones, en ny iPad og femte generation af Apples smarte Watch ur. Så må den 2. oktober kunne kaldes ”Store Microsoft Dag,”

På den dato ventes Microsoft nemlig at lancere en hel stribe hardware nyheder, der skal fremskynde salget yderligere af de ganske populære Surface laptops og tablets. Det sker ved et stort event i New York.

Ved samme lejlighed er det sandsynligt, at Microsoft også vil løfte sløret for flere software-nyheder. Spændende, om den ene er den i nørd-kredse meget omtalte Light udgave af Windows 10.

Microsofts Surface Laptop får formentlig en større skærm på 15 tommer. (Foto: Microsoft)

Microsoft kunne nemlig meget vel følge i hælene på Google og Facebook, der begge har lanceret mere ”let-benede” udgaver af deres centrale apps. Hos Facebook hedder den ”Lite” – hos Google Android One.

Begrundelsen for en Windows Lite er den samme som hos Google og Facebook. De originale udgaver har efterhånden vokset sig så store og fede, at de ikke længere kan køre på billige mobiltelefoner, laptops og tablets.

Microsoft kunne yderligere have et argument i, at Windows Lite i første omgang skræddersys til en ny generation af små laptops med to skærme på. Det ene display afløser det traditionelle fysiske tastatur, men kan også fungere som en ekstra skærm, hvor man kører en anden app på. F.eks. video-streaming på det ene display og e-mail på det andet.

Chip-giganten Intel presser i øjeblikket sine mange pc-kunder til at hoppe med på ideen. Intel har nemlig udviklet et komplet koncept for en lille bærbar med to skærme, som pc-mærkerne bare skal sætte deres eget logo og navnetræk på.

Her er en prototyoe af en laptop med to skærme, som Intel viste tidligere i år. Microsoft præsenterer muligvis sin Surface variant af konceptet med Windows Lite ombord den 2. oktober. (Foto: Innov8tiv.com)

Microsoft har vist en prototype på en Surface laptop med to displays på en intern konference i sommers. Om konceptet er klar til lancering den 2. oktober, er mere tvivlsomt. Microsoft kunne dog benytte eventet, som hele verdens-pressen kigger på, til at vise den ”dobbelte Surface.”

Meget mere sikkert er, at Microsoft vil præsentere en Surface Pro laptop, en Surface Pro med USB-C port, en billigere Pro med AMD processor i stedet for Intel – plus en Surface bærbar, der kører på Qualcomms alternative pc-platform.

Hvis man i dag vil have en Microsoft laptop med en større skærm end 13,5 tommer, må det være den dyre Surface Book 2. Efter den 2. oktober kan man formentlig også få et 15 tommer display på den noget billigere Surface Laptop 3.

Endelig går der rygter om, at Microsoft vil lancere sin første egne højttaler. Den skal nok hedde Surface Speaker og henvende sig til erhvervs-kunder, der bruger gruppe-chat og video konferencer med Microsoft Team. Designet skal minde om Googles lille Home Mini højttaler….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har Sony verdens bedste pc-højttaler?