Smartphones koster ekstra kilo

Få trådløs musik for 30 kroner

I en periode var den såkaldte”bone conduction” teknologi ret meget i vælten. Den går ud på at bruge menneskets knogler og skelet til at formidle lyden op til øret. Det fungerer f.eks. med højttalere, som man liggende som en pude om nakken, men ingen andre kan høre end en selv.

Udviklingen af stadig mindre og bedre trådløse øretelefoner har banket salget af Bone Conduction produkter i bund. Især efter at hovedtelefonerne har fået dynamisk støjreduktio indbygget, som automatisk tilpasser sig lydforholdene omkring personen,.

Bone Conduction fabrikanterne kigger sig derfor om efter nye områder at tjene penge i. Det kunne f.eks være ved at omdanne alle ting i en husholdning eller på et kontor til højttalere. I hvert fald alt, der kan vibrere. For så kan tingen også give lyd fra sig.

Duramobis nye ishockey puck lignende Humbird skal kunne afløse langt større højttalere. Ligesom mange af dem er Humbird trådløs og får sine musik-signaler sendt med Bluetooth fra f.eks. en smartphone, et stereo-anlæg eller en laptop. Forskellen er blot, at Humbird kan gøres næsten usynlig.

Man kan f.eks. placere Humbird på et sofabord, på en hylde, på en rude, på køleskabsdøren, i et glas eller i en tom kaffekop. Sender man lydsignaler til pucken, sætter den sine omgivelser i svingninger, og musikken eller podcast’en kan begynde.

Musikere kan på samme måde sætte en Humbird på deres guitar, violin, tromme, bas eller cello, og Bone Conduction teknologien vil udnytte hulrummet i instrumentet til at fungere som forstærker – med træet udenom som membran.

Jo større tingen er, man sætter Humbird på – desto større bliver lyd og det opnåelige lydniveau. Pucken fungerer som svingspolen – den runde ting – i midten af en traditionel højttaler-enhed.

Jeg skal ikke kunne sige noget om lydkvaliteten. Den afhænger nok af det materiale, man anbringer Humbird på. Men jeg har tidligere prøvet Bone Conduction enheder, man har haft liggende på skuldre eller siddende på hovedet. De virkede forbløffende godt.

Humbird kan f.eks. bruges som lille ekstra højttaler i bilen, hvor den får hele instrument-panelet til at spille musik.

Duramobi foreslår, at man eksperimenterer i sit hjem med at placere pucken forskellige steder. Underlaget afgiver nemlig meget forskellige lyde. En papkasse er f.eks. rigtig god til bastung musik som rock eller dance. Glas og keramik derimod giver en mere præcis gengivelse med balance på tværs af frekvenserne.

Selve Humbird måler beskedne fire centimeter i diameter og vejer 37 gram. Nyheden er fremstillet af aluminium og har fire små sugekopper på undersiden, så den kan anbringes på de fleste overflader.

Indendørs sidder en vibrator, en lille digital forstærker, en Bluetooh 5.0 chi og et Li-ion batteri, der kan holde Humbird kørende i tre timer på en opladning. Derefter skal den sættes i en stikkontakt via et USB-C stik.. Pucken kan eventuelt parres med en “bror”, så man opnår stereolyd.

Duramobi har lige med stor succes hentet finansiering til en storproduktion af Humbird via iværksætter portalen Kickstarter. Det ønskede beløb er således overtegnet fem gange. Dermed skulle det være sikret, at interessenter får deres ”puck” tilsendt i slutningen af august.

Folk kan stadig forudbestille et eksemplar af Humbird til favørpris. Den er 39 Hong Kong dollars eller ca. 32 danske kroner….

https://www.youtube.com/watch?v=z5sfqWbauac

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smartphones koster ekstra kilo