Nål i øjet på Apple

Få din cykel til at lyse som ingen anden

Det er årstiden, hvor man skal have cykellygterne tændt stort set hele døgnet – hvis man da ikke er hoppet over i et varme transportmiddel og har parkeret sin jernhest i kælderen.

Cykler I stadig, kan det være en god idé at give sine cykellygter et ekstra tjek. Ikke så meget, fordi man som cyklist så kan se omgivelserne bedre. Men nok så meget for at blive set af andre trafikanter.

Indtil for et par år siden var cykellygter ikke noget, der var værd at skrive hjem om. Enten sad de allerede fast monteret, når man købte en ny cykel. Eller man købte et sæt billige lamper i Brugsen, Netto eller byggemarkedet.

Det har ændret sig meget på – og det seneste, hvor smartphones, apps osv. har gjort deres indtog på cyklerne. Også i forbindelse med lygterne.

Det seneste nye eksempel er Rayo baglygten til cykler. Den lyser først og fremmest lige så stærkt som de røde lamperne bag på en personbil. Og så kan den fjernstyres trådløst fra en mobil app og Bluetooth.

Rayo lampen indeholder f.eks. en bevægelses-sensor. Det vil sige, at den automatisk opdager, når cyklisten bremser. Så lyser Rayo stærkt op som signal til andre trafikanter. Præcist som bremselygterne på en bil eller en motorcykel.

Bevægelses-sensoren fungerer samtidig som tyveri-alarm. Prøver nogen at flytte cyklen, mens den står aflåst, vil ejeren få en blinkende advarsel på sin smartphone skærm, at der er noget galt med hans eller hendes tohjuler

Smartphone app’en kan selvfølgelig også anvendes til mere kreative ting – som f.eks. at bestemme, hvordan Rayo baglygten skal lyse. De tre indbyggede LED pærer kan sættes til at lyse i et bestemt mønster, de kan blive eller bare lyse stærkt, så man kan se cyklen på lang afstand.

Som en ekstra finesse kan man via app’en koble flere cykler sammen. Kører man f.eks. som gruppe – lade det være to eller måske fem – kan man synkronisere baglygterne, så de lyser i samme mønster. Dét kan selv den mest nærsynede bilist næppe overse, når han eller hun nærmer sig bagfra til en gruppe cyklister, der ser ud, som om de har en stor rød projektør som baglygte.

 

Rayo hævder, at firmaets nyhed er den stærkest lysende cykellygte på markedet. To special-linser foran LED-pærerne sikrer, at Rayo leverer 90 lumen i lysstyrke. Det gør, at lampen ikke kun kan ses i mørke eller tusmørke, men selv i klart dagslys.

Rayo baglygten er nem at montere på cyklen. Den er vandtæt efter IP6 standarden, hvilket betyder, at den kan sagtens kan overleve et fald ned i en vandpyt. Faktisk fungerer cykellygten stadig efter 30 minutter på en meters vanddybde.

I sin lille æske rummer Rayo et batteri på 1.200 mAh, der skal kunne køre i op til 20 timer på en opladning. Cykellygten kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til en favørpris på 44 USD – det er ca. 280 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nål i øjet på Apple