Skræddersy din egen højttaler

Europæere elsker Tinder

Danmark har Dating.dk plus en hel stribe andre find-samme services online, der går fra det frække Scor.dk til det mere små-snobbede PartnerMedNiveau.

Men danskerne har også for længst kastet sig over de internationale dating services – med Tinder som den formentlig mest populære.

Danmark er i hvert fald det 11. største marked for Tinder i Europa. I 2018 omsatte Tinder app’en for 54,8 millioner kroner (8,05 mio. USD) i vores lille land.

Ifølge analysefirmaet Priori Data tjener Tinder klart de fleste penge i Storbritannien. Lysten til at finde en ny partner eller bare et hurtigt knald via en online kontakt kostede sidste år briterne næsten en halv milliard kroner – alene til Tinder.

I Danmark har de fleste Tinder brugere en iPhone, mens Android fører an i bl.a. England og Frankrig. Det passer fint overens med Apples markedsandele i de forskellige europæiske lande.

Tinder er det vigtigste produkt for Match Group, der også markedsfører dating services som OKCupid, Match.com eller Hinge.

Sidste år fik Tinder næsten 1,25 millioner abonnenter, så den populære find-hinanden-app i dag har 4,35 millioner faste brugere verden over.

Tinders fremgang har selvfølgelig også fået dating-app’ens markedsværdi til at eksplodere. Pr. 1. marts blev Tinders brand vurderet til at koste over 10 milliarder US dollars….

(Infografik: Statista,com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skræddersy din egen højttaler