Begynder TikTok at true Instagram?

Et stereo-anlæg med affjedring i

Det er en gammelkendt visdom, at man aldrig må sætte en pladespiller oven på en højttaler. Den må heller ikke stilles på et bord eller en almindelig reol på et trægulv.

Ganske enkelt fordi vibrationer fra højttalere, dansendes skridt eller i værste fald trafikken kunne forplante sig op i pick-up nålen og få den til at hoppe i pladerillen.

Derfor anbefalede Hi-Fi freaks i gamle dage, at man monterede sin pladespiller på en hylde, der var skruet i væggen – eller placerede den på et særligt, lyddødt underlag. Lad det være en marmor- eller stenplade eller de særlige undersatser, man kunne købe engang.

Stereo-anlægget er meget anonymt placeret under pladespilleren. (Foto: Andover Audio)

Den visdom eksisterer vel den dag i dag, hvor pladespillere og grammofoner igen er blevet trendy. Diamant nåle er i hvert fald ikke blevet mindre tilbøjelige til at hoppe ved den mindste fysiske vibration.

Og alligevel er der en forskel. Før nu eksisterede Spinbase nemlig ikke. Det er en slank kasse, der ser ganske anonym ud – hvis der altså ikke lige fra en stor rund volumen-knap på forsiden.

Dermed er så afsløret, at Spinbase er meget mere end en kasse i kunststof. Spinbase er faktisk et helt stereo-anlæg med fire små Hi-Fi højttalere i plus en digital stereo forstærker i Hi-Fi klassen. Enhederne er to aktive basser og to diskanter, hvor sidstnævnte er fælles om en Klasse-D forstærker.

Det helt specielle ved Spinbase er imidlertid, at den kan fungere som base for en pladespiller. Man kan trygt stille grammofonen ovenpå og ad den vej spare en masse plads. Faktisk fylder ens nye Hi-Fi system ikke mere end pladespilleren. Det vil sige 46 gange 34 gange 8 centimeter. Højttalere inklusive.

Du kan roligt sætte pladespilleren oven på højttalere og forstærker. (Foto: Andover Audio)

Hemmeligheden ligger i, at Spinbase fremstilles af lille Andover Audio. Her er man specialist i at bygge pladespillere i den dyre og eksklusive klasse på 15.000 kroner og derover. Disse grammofoner indeholder et patent-anmeldt Isogroove affjedrings-system, som Andover nu har anbragt i sin Spinbase kasse.

Som nævnt er der kun en enkelt kontrol-knap på forsiden. Bas og diskant er gemt på bagsiden, mens et hovedtelefon-stik sidder i den ene side. Digital musik kan streames via Bluetooth fra f.eks. en mobiltelefon, ligesom man kan koble en ekstern CD-afspiller på via kabel på bagsiden.

Andover Audio forsøger i øjeblikket at hente kapital til en storproduktion af det utraditionelle Spinbase stereo-anlæg via crowd funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eksemplar (ekskl. pladespiller) til priser fra kun 200 USD eller ca.   1.350 kroner. Levering vil ske før jul….

Lydkvaliteten skal svare til mindre reol højttalere af god kvalitet. (Foto: Andover Audio)

Man vælger selv den pladespiller, man stiller oven på Spinbase. Alle vil være effektivt isoleret fra akustisk tilbagekobling og vibrationer. (Foto: Andover Audio)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Begynder TikTok at true Instagram?