Skype får bedre hukommelse

Et must for alle ægte Apple fans

Da Apples første Macintosh – den lille buttede – blev præsenteret for over 30 år siden, var der nogle vittige hunde, som udviklede ”Smack-a-Mac”.

Det var små puder i næve-størrelse, som man kunne kyle mod vægge lofter eller sin Apple computer, når man var vred og ophidset. Dengang var computere nemlig ikke så driftsikre som i dag og gik ret ofte ned.

I mellemtiden har Macintosh skiftet navn til Mac, og både Apples pc’ere og deres konkolleger fra Windows lejren er blevet meget mere stabile. Desuden er det let at genstarte på ingen tid.

Hvis I har en iPhone i hånden, skal I selvfølgelig også have en i ryggen.

Skal man derfor genopfinde Mac som puder, skal det ikke være som aggressivt kasteskyts, men snarere som krammedyr. For i dag elsker folk jo deres MacBooks og iMacs – ikke sandt?

Det er netop, hvad Throwboy har gjort med sin nye familie af Apple-inspirerede puder. De er så store og bløde, at de kan fungere som støtte (for ryggen). Man kan sågar lægge sit hovede på dem og tage sig en lille lur.

Det sker naturligvis helt uden risiko, trådløse overførsler eller aflytning. Xxxx puder indeholder nemlig slet ikke elektronik, Bluetooth, Wi-Fi, mikrofoner eller højttalere.

Her er hele kollektionen af Apple puder. I midten ses iMac og iPod musik-afspilleren.

Til gengæld skal puderne være lavet af allergi-fri materialer, der er nemme at holde rene. Man kan sågar putte mere fyld i dem, hvis man synes, de er for slanke i den originale udgave.

Throwboy tilbyder fem forskellige nostalgiske varianter af Apple-puden. Det er f.eks. Apple II fra 1977, den første Macintosh fra 1984 og iMac fra 1998. Desuden fås puden i design som iPod fra 2001 og iPhone fra 2007. I dag er Apple jo meget andet end computere.

En pude fra Throwboys Iconic Pillow Collection koster fra 33 USD eller ca. 215 kroner, hvis man forudbestiller nu. Senere bliver de næsten dobbelt så dyre. Den må været et ”must” til sofaer, senge og lænestole hos alle ægte Apple fans….

Den lille buttede Macintosh satte for alvor gang i Apple eventyret. I 1984 blev den lanceret ved hjælp af revolutionerende nye reklamer på tv og i biografer.

Denne Apple er der nok ikke så mange blandt mine læsere, der kan huske. Det er Apple II fra 1977, Den programmerede man i Basic og brugte små monokrome skærme i sort/grøn eller sort/gul til. I dag sælges velholdte eksemplarer af Apple II for millioner af kroner på auktioner.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skype får bedre hukommelse