Microsoft lille, elegant og hurtig

Et møbel fra ”The Dark Side”

Normalt er det ikke specielt afslappende at befinde sig på den ”mørke side” – og slet ikke hvis det foregår i en ”Star Wars” film.

Men skulle der alligevel blive et lille pusterum i alt kaos, håbløse Stormtrooper skyderier – og for den sags skyld i dagligdagens trummerum – kunne sådan et sæt Dark Side lænestole måske være det helt rigtige.

Møblerne er skabt i samme design som Darth Vader sorte hjelm. Skulle man være i tvivl om inspirationen, kan man så placere en lysende hjelm lampe i hvidt imellem lænestolene.

Efter sigende kommer der ingen mærkelige lyde eller luft-udslip fra Darth Vader lænestolene, sådan som det gør fra forbilledet i Stjernekrigene. Det eneste udslip, der kommer, mens man sidder i stolen, er, hvis man selv slår en fis.

Dark Side lænestolen er håndlavet i træ og Alcantara læder. Den fås kun i én farve, og det er sort. Tilmed kommer stolen ikke fra USA, hvor ”Star Wars” stammer fra. Stolen sendes nemlig fra Rusland – så det må være dér, at Darth Vader gemmer sig, når han er på jorden.

Man skal dog nok være mere end almindelig ”Star Wars” fan for at købe sådan nogle stole. DSDStudio tager nemlig 12.000 USD eller ca. 82.417 kroner for et eksemplar.

Til den pris kunne man nok leje en hel biografsal, der viste den næste ”Star Wars” film. Den hedder ”The Last Jedi” og har dansk premiere den 14. december….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Microsoft lille, elegant og hurtig