Er Wikitribune fremtidens avis?

Skal løsningen på falske nyheder eller fake news findes på Wikipedia?

Det lyder lidt dristigt, al den stund det store online leksikon selv har sloges med ukorrekt information i årevis.

Ikke desto mindre mener Wikipedia grundlægger Jimmy Wales nu, at han har nøglen til helt sande og troværdige artikler og historier.

Det skulle så være første gang – ikke i de sociale mediers korte historie – men i menneskets historie, at kommunikationen mellem dem er helt neutral, fordomsfri og 100 pct. sandfærdig.

Jimmy Wales er på vej med en online nyhedstjeneste, der skal hedde Wikitribune. En slags hybrid mellem Wikipedia og en almindelig journalistisk skrevet net-avis.

I praksis skal det foregå ved, at først Wikipedia og bagefter læsere kan komme med forslag ti rettelser til indholdet, hvis de mener, at der er noget galt. Rettelserne vil blive bedømt af en redaktion, inden de eventuelt føres ind i artiklens tekst.

Med andre ord skal professionelle journalister gå hånd i hånd med en hærskare af frivillige fakta-tjekkere over hele verden.

Som erfaren journalist tror jeg, at den gode idé allerede strander her. De færreste professionelle skriverkarle m/k bryder sig om at blive korrekset af amatører.

Og slet ikke, hvis det sker i større stil, som Wikitribune har planer. For hvem ved, om ”retterne” ikke er sendt i byen for at forhindre, at bestemte ting kommer frem?

Jimmy Wales skriver på Wikitribunes hjemmeside:

”Vi vil bekæmpe falske nyheder. Vi vil være sikre på, at I kan læse fakta-baserede artikler, der har reel indflydelse på lokale og globale begivenheder.”

Den målsætning kunne være klippet direkte fra de fleste nyhedsmediers formåls paragraffer, visioner og missioner.

De fleste seriøse og neutrale nyhedsmedier – jeg tør aldrig sige alle – formidler troværdig information. Selvfølgelig kan der ske en fejl, men det er der ikke noget nyt i. I århundreder har man i medie-kredse kaldt den slags for en ”and.”

Dér, hvor det begynder at gå galt, er, når medier er direkte politisk styrede. Eller, hvor læserne ikke kan se forskel på, om det er en journalistisk artikel eller en betalt reklametekst, de får præsenteret.

Fake News har derfor altid eksisteret og vil næppe nogensinde kunne udryddes helt. Internet og sociale medier har blot gjort det hurtigere og nemmere end før at få spredt (bevidst) ukorrekte informationer.

Jimmy Wales og Wikitribune fortæller, at de vil være 100 pct. transparente med hensyn til deres kilder. Den fulde ordlyd af interviews og samtaler vil ”så vidt muligt” blive offentliggjort:

Artiklerne vil først blive vist i redigeret form, som gode journalister nu skriver dem, bruger dem i radio eller viser dem på tv. Med et enkelt klik på skærmen kan læseren / lytteren / seeren få lov til se grund-materialet.

Ideen minder meget om Facebooks nye forsøg på at forhindre falske nyheder. Facebook vil dog tilknytte en professionel flok af fakta-tjekkere, der enten selvstændigt eller på opfordring kan kontrollere indholdet af f.eks. et kontroversielt indlæg.

Dét, at læserne kan reagere på f.eks. forkerte oplysninger eller fejltolkninger, er der heller ikke noget nyt i. Det kan man i aviserne gøre via ”breve fra læserne” sider, ligesom de fleste online medier har kommentator felter i forbindelse med artiklerne.

Dertil kommer, at større medier har et redaktions-sekretariat af erfarne journalister, der ser artikler eller videoklip igennem, inden de offentliggørelse. Et redaktionelt filter så at sige.

Wikitribune hævder også, at sproget i det nye medie vil være ”faktuelt og neutralt”.

Det samme siger de fleste ”gamle” medier.

Men målet er jo egentlig ikke, at sproget skal være neutralt. Det skal emnets behandling være.

Hvis journalisten skal skrive helt neutralt, bliver det en ren opremsning af fakta – og det gider ingen hverken at læse, lytte til eller se på.

 

Til CNN siger Jimmy Wales bl.a.:

”Fake News er bogstaveligt designet til at vise os, hvad vi ønsker at se, til at bekræfte vores fordomme og til at få os til at klikke videre.”

Det er kun en del af sandheden bag Fake News, og Wikitribune har da også høstet mere skepsis og tvivl hos amerikanske medie-eksperter end ros og store forventninger.

Kritikerne har også fat i en anden svaghed ved Wikitribune. En svaghed, der meget hurtigt kan blive et stort problem for det nye medie:

Wikitribune skal udelukkende finansieres af bidrag og donationer fra supportere og læsere. Ikke fra reklamer og/eller abonnementer.

Alle med kendskab til medie-verdenen ved, at dette er enhver rigtig journalists drøm. Bare at skrive løs uden at skulle tænke på, at hans eller hendes medie skal finansieres af annoncer eller sælge eksemplarer og visninger. Kun af glade læsere, lyttere og seere.

I online verdenen er det mere end svært at få folk til at betale for historier at læse, se eller lytte til. Bare se, hvor mange – eller mere sandt hvor få – medier der kan overleve alene på folks frivillige donationer.

Desuden er det bestemt ikke billigt at etablere en seriøs redaktion med dygtige journalister. Især, hvis Wikitribune vil være et medie, der er bredt dækkende inden for både national og international politik, erhverv, kultur, teknologi, sport, fritid osv.

Lykkes det for Wikitribune – jeg siger aldrig aldrig – kan det meget vel være, at det nye medie viser vejen til, at pressen kan genvinde sin (desværre) tyndslidte troværdighed.

Til sidst noget rent faktuelt:

I skrivende stund har Wikitribune fået 6.010 supportere, der hver har betalt 15, 50 eller 140 USD eller et beløb, hvis st