Galaxy S10 er blevet klogere

Er Galaxy Fold fremtidens mobil?

Egentlig var det meningen, at den 10. generation af Galaxy S-telefonen skulle være aftenens hovedperson ved, hvad mange kalder Samsungs vigtigste mobil præsentation nogensinde.

Men så endte det hele med, at en meget mindre nyhed sådan rent fysisk, men meget større i betydning – stjal hele billedet.

Samsung løftede nemlig omsider sløret for sin klaptelefon. Galaxy Fold hedder den – og helt ærligt. Fold er den mest spændende nye ting i flere år i et marked, hvor smartphones ligner hinanden mere og mere – og hvor de store nyheder er små.

Hvis man kan stole på forbruger-analyserne, har Samsung tilmed fat i den lange ende. 41 pct. siger nemlig, at de godt kunne finde på at købe en folde-telefon næste gang.

Men det svarede folk, inden de vidste, hvad de skal betale for en klapmobil. Samsungs første Galaxy Fold skal koste præcist det dobbelte af den nye store Galaxy S10+. Det vil så sige to gange 9.700 kroner eller tæt ved 20.000 kroner. Altså må vi i gang med at spare indtil den 16. april, hvor Fold dukker op.

OK – Samsung har hældt utrolig meget avanceret elektronik i Galaxy Fold. Den skal fungere som en fræk sportsvogn i et marked af lutter VW Golf, Hyundai I30 og Toyota Corolla.

Når Galaxy Fold er klappet sammen, ser den egentlig ret uskyldig ud. En noget tyk smartphone med 4,6 tommers skærm. Her fungerer den som en almindelig Android mobil.

Trylleriet kommer, når man åbner telefonen. På indersiden sidder nemlig en enorm skærm på 7,3 tommer. Den kan betjenes som en tablet – eller bedre:

For første gang kan man arbejde med ægte multitasking på en mobil. Med tre apps ad gangen, som kan deles om den store bøjelige AMOLED skærm.

Navigation og digitale landkort bliver en fornøjelse at bruge – med telefonen klappet op.

Lad mig give et eksempel: Hvis man har søgt på Google Maps med telefonen lukket, vil landkortet dukke op i stort format, når man åbner den. Smart.  På samme måde kan det store areal udnyttes til at se video og tv – eller til at køre et avanceret computerspil.

Galaxy Fold ser ud til at have kræfter til det hele: Klap-mobilen kommer nemlig med 12 GB RAM og 512 GB lager som standard. Samtidig er batteriet delt op i to for at spare plads. Tilsammen har de en kapacitet på 4.380 mAh.

Fold telefonen slår også en rekord i kameraer. Seks styks i samme mobil. To på indersiden, tre på ryggen og en enkelt på fronten. Så burde man være dækket med foto-skydere og video-kameraer.

Hængslerne i Samsungs nye Galaxy Fold er testet til at lukke op og i hundrede-tusinder af gange.

Samsung oplyser ikke, hvilken processor der styrer begivenhederne. Men mon ikke processoren bliver den helt nye Snapdragon 855 eller en ny Samsung chip af samme kaliber?

Styresystemet er en modificeret udgave af Android 9 Pie styresystemet. Det betyder nok, at langt fra alle apps vil kunne udnytte folde-mobilens muligheder fra begyndelsen. Bestsellere som Facebook, WhatsApp, Instagram eller YouTube skal dog være klar fra april.

Samsung vil tilbyde Galaxy Fold i kulørerne sort, sølv, grøn og blå. Desuden kommer den i en variant til fremtidens 5G telefoni….

https://www.youtube.com/watch?v=gS9CWfLg1zg

Galaxy Fold vil være oplagt til computerspil.

Når Galaxy Fold er lukket, ser man kun en 4,6 tommers skærm.

Klapper man op, har man et display i tablet format.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy S10 er blevet klogere