Kina bygger kunstig sol

En flot mobil til bare 1.100 kroner?

Normalt satser smartphone fabrikanter mest på markedsføringen af deres dyre modeller. Præcis ligesom bil-industrien gør. Topmodellerne er der prestige og god omtale i, selvom man måske kun sælger relativt få eksemplarer af dem.

For et par måneder siden overraskede verdens største mobilproducent – Samsung – med en meddelelse om, at nu ville man fremover fokusere meget mere på mellemklasse telefoner. Sagt som gjort. Få dage efter kom Samsungs nye Galaxy A8 model, der bl.a. byder på seks kameraer i en telefon til 3.000 kroner.

På selveste juleaftensdag den 24. kom så svaret fra verdens fjerde-største smartphone fabrikant – kinesiske Xiaomi. Her har man tidligere imponeret med meget elegante og halvdyre telefoner som f.eks. Mi Mix 3, men samtidig udfordret med Pocophone. Med sine godt 2.000 kroner er den markedets billigste smartphone med den stærke Snapdragon 845 processor i.

1.099 kinesiske yuan svarer til samme beløb i danske kroner. Det er meget billigt for en moderne smartphone med 5,8 tommers skærm i Fuld HD+ kvalitet.

Med julegaven går Xiaomi endnu længere ned i pris.

Hvem kunne f.eks forestille sig en fuldt moderne smartphone med 5,85 tommers skærm i nydelig Full HD+ kvalitet (2.280 gange 1.080 punkter og et dobbelt kamera på ryggen, som kun koster 1.100 kroner?

Selv i Kina er det en meget lav pris. Og så får kineserne sågar et års dataforbrug på mobilnettet med i beløbet. 10 GB data om måneden for at være præcis.

Det bliver spændende, om Xiaomi vil ringe en ny tid ind med sin Mi Play telefon. Monstro verden vil se en hel flodbølge af meget billige, men ganske kapable mobiltelefoner svømme ind over markederne i de kommende måneder og år?

Selvom Mi Play rummer en skærm på 5,85 tommer, fylder telefonen ikke mere end en lille mobil med 5,1 tommers display. Målene er 148 x 72 x 7,8 mm.

Med priser, så alle kan være med – og man sagtens kan stikke sine børn eller sine pensionerede forældre en ny og ordentlig smartphone, uden at det går ud over husholdnings-budgettet. Tag den Apple.

Xiaomi understreger den brede appel i Mi Play ved at tilbyde den nye telefon i en stribe festlige farver. Glem diskrete mobiler i gråt, sølv eller hvid. Mi Play fås i Dream Blue, Night Black og Shuguanjin orange. Alle tre har den changerende og farveskiftende effekt, som Huawei har gjort meget populær med sine telefoner.

På selve premiere-dagen den 24. december viste Xiaomi kun Mi Play i en enkelt udgave med 4 GB RAM og 64 GB lager. Men allerede første juledag vendte den kinesiske elektronik gigant tilbage med to ekstra varianter – 6 GB RAM og 64 GB lager samt 6 og 128 GB. Noget af en provokation, hvis de kan sælges for under 1.700 kroner.

Den nye Xiaomi Mi Play nøjes med et lille dråbe-formet indhak i toppen af skærmen til selfie kameraet. Telefonen fås i tre glade farver.

Processoren i Xiaomi Mi Play er i øvrigt en MediaTek Helio P35, der har en IMG GE8320 chip til at håndtere grafikken. Batteriet er på 3.000 mAh, men desværre kun Micro-USB stik – ikke det nyere og stærkere USB-C.

Mi Play telefonen har fingeraftryks skanner på bagsiden og klarer sig med et lille dråbe-formet indhak i toppen af skærmen til at gemme selfie kameraet. Til gengæld har Xiaomi i hvert fald i den kinesiske version af Mi Play skåret NFC chippen bort for at spare penge. Det er den, vi bruger til trådløs betaling via f.eks. MobilePay.

Xiaomi forhandles i Danmark af teleselskabet 3….

Xiaomi Mi Play kommer med et dobbelt kamera med sensorer på 12 og 2 megapixel.

Mens de fleste andre nye smartphones har aflange skærme i 18:9 og 19:9 format, bruger Xiaomi det goe gamle 16:9 på sin jule-overraskelse Mi Play.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kina bygger kunstig sol