Lad robotterne gøre rent

En computer legende genopstår

Retro-bølgen ser for alvor ud til at have ramt ellers moderne mennesker.

Tænk f.eks. på vinylpladernes genfødsel, Mini’ens succes som personbil eller smartwatches, der nu skal ligne klassiske armbåndsure.

Sidste år ramte retro-trenden også computerne: Commodore 64 blev genlanceret, og man kan spille de gamle Atari games på både pc og nye smart-ure.

Den nye Spectrum er fuldt kompatibel med de gamle spil og det originale tilbehør, man kunne købe for 35 år siden,

Så er det vel heller ikke det helt store chok, at Sinclairs ZX Spectrum nu genopstår fra de ”næsten” døde.

Tilbage i begyndelsen af 1980’erne havde den lille britiske Spectrum en lige så enorm betydning for begrebet ”hjemmecomputere” som den fysisk større Commodore fra USA.

Spectrum var farve-udgaven af de endnu mere banebrydende ZX80 og ZX81, som den geniale britiske opfinder Sir Clive Sinclair stod bag.

De forvandlede tv-skærmen til noget helt nyt og spændende – en computer eller en mikrodatamat, som de skulle hedde på dansk dengang.

Ifølge fabrikanten er tasterne betydeligt bedre og mere præcise end på originalen. Det var en af den gamle Spectrums svagheder.

Spectrum var og er legendarisk. Den havde rigtig lyd og musik – selvom den lød tynd i moderne øren – og den skabte som den første computer et stort og bredt marked af software. Primært spil.

At der så kunne gå adskillige minutter med at loade programmer ind fra kassettebånd – ikke et par sekunder som i dag fra nettet – bekymrede man sig ikke om dengang for 35 år siden.

Sinclair anno 2017 produceres af det lille engelske firma SpecNext, der ganske passende kalder deres nyfødte for ZX Spectrum Next.

Den bygger på en nyere udgave af Z80 processoren, der også sad i de første Sinclairs fra de tidlige 1980’ere. Med sine beskedne 7 MHz clock frekvens er den håbløst langsom i forhold til moderne processorer, der arbejder i GHz området.

Man kan vælge imellem kun at købe den elektroniske indmad eller en komplet ny Sinclair Spectrum Next.

Men Spectrum Next har fået ”hele” 512 KB RAM, der kan udvides til 2,5 MB samt stik til både VGA- og HDMI-kabler til en skærm.

Det lyder af meget lidt i forhold til en moderne laptop eller desktop med f.eks. Microsoft Office på. Omvendt er det værd at huske, at Sinclair for 35 år siden kunne proppe både tekstbehandling, regneark, grafik og en database på bare 16 KB plads!

Ifølge SpecNext er den nye Spectrum fuldt kompatibel med de gamle programmer, så man kan snildt få sig et gensyn med barndommens hotte spil. Mange berømte computer games stammer fra dengang.

Spectrum Next har joystick kontroller, stik til mus, hovedtelefon og mikrofon – men software hentes stadig ind via kassettebånd. Alternativt kan man dog anvende trådløst Wi-Fi, men mærkelig nok ikke et USB-kabel.

Udseendet ligger meget tæt på den gamle Sinclair Spectrum – og det er der en god grund til. SpecNext har nemlig hyret den aldrende designer Rick Dickinson, der også slog stregerne til originalen for 35 år siden.

Skulle inkarnerede entusiaster alligevel ikke synes om Next designet, kan de købe den nye indmad alene og lægge den i deres gamle Spectrum kabinet. Den nye og den gamle er nemlig præcist lige store – eller rettere lige små.

ZX Spectrum Next har været på vej i et stykke tid, men nu skal det altså være. Derfor søger opfinderne nu ”crowd funding” via Kickstarter for at skaffe penge til en storproduktion.

Priserne ved forudbestilling nu begynder ved 175 GBP – ca. 1.550 kroner – for en komplet Spectrum Next. Vil man kun have elektronikken, kan man nøjes med 99 GBP. Leverancen sker efter planen til august….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad robotterne gøre rent