Det går forrygende for Huawei

Gamle mobiler bliver til OL medaljer

Mange mennesker har sikkert deres gamle smartphones liggende i skuffer og skabe. Hvis de da ikke er skubbet længere ud i familien – til børn og gamle forældre – når man selv ville have den nyeste iPhone eller Android mobil.

Teleselskaber som Telia har forsøgt sig med prisværdige kampagner, hvor man kunne få nogle hundrede kroner for sin udslidte traver, når man købte en ny. Samtidig sørgede Telia for, at den gamle blev skilt fra hinanden, og alle værdifulde materialer genbrugt.

Hvad de færreste måske er klar over er, at en smartphone indeholder sjældne og dyre metaller som f.eks. guld, platin, sølv, kobolt, magnesium osv. De har en værdi og kan genbruges, således at den ikke altid lige miljø-rigtige minedrift kan holdes i grænser.

De japanske arrangører af sommer-OL i Tokyo næste år vil stå frem som grønne forbilleder. Derfor vil alle medaljer, der uddeles ved verdens største sports-arrangement, være fremstillet af kasserede mobiltelefoner.

Med andre ord kan danske sportsstjerner – i hvert fald i teorien – få deres gamle mobil om halsen igen, hvis de vinder guld, sølv eller bronze ved OL i Tokyo næste år.

Arrangements-komiteen bag OL udskrev i foråret en konkurrence blandt godt 400 japanske designere og design-studerende, De skulle tegne medaljerne og undervejs huske på, at de skulle laves af kasserede mobiltelefoner.

Førstepladsen gik til Junichi Kawanishi, hvis medalje-design kan beundres på billederne til denne artikel. De vil blive fremstillet i knap 5.000 eksemplarer, der uden tvivl vil gøre deres vindere glade og lykkelige. Trods alt har de trænet i årevis for at komme på podiet under OL i Tokyo.

Gennem det seneste år har japanerne samlet 80.000 tons skrottede telefoner og andre elektroniske gadges, som kunne lægges i containere – opstillet i landets større byer. Det svarer til seks millioner gamle mobiler. Af dem har man udvundet 32 kilo guld, 3.500 kilo sølv og 2.200 kilo bronze….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det går forrygende for Huawei