Ser I også net-tv i syv timer om dagen?

Trådløs oplader fra elbil pioneren

Hvis økonomien ikke står til at købe en ny elektrisk limousine fra Tesla, kan også mindre gøre det. F.eks. en trådløs oplader til mobiltelefonen. Det minder jo om, at Tesla har noget med el og elektronik at gøre.

Ligesom langt større bilfabrikanter har Tesla for længst fundet ud af, at der er penge i personligt tilbehør og accessoires. De skaber en øget loyalitet hos kunderne og ekstra reklame, når de f.eks. går rundt med trøjer med bilmærkets logo på.

Mercedes og BMW gør sig f.eks. i dyre cykler, armbåndsure, jakker, kasketter, fyldepenne osv. Ferrari har også masser af rødt tøj og legetøjs-modeller, mens flere fabrikanter nu også allierer sig med LEGO for at få bygget store kopier af deres biler med de små klodser. Aston Martin er et godt eksempel.

Tesla og firmaets kontroversielle boss Elon Musk er kørt en lidt anden vej. Således kan man købe en Power Bank, der ligner en mini-udgave af Teslas SuperChargers til at lade bilerne op med. Tesla sælger også et surfbræt i samme carbon materialer, der anvendes i udstrakt grad på limousinerne. Og Tesla har sågar haft en egen smartphone undervejs. Dens skæbne står dog hen i det uvisse.

Teslas elegante trådløse oplader indeholder sit eget 6.000 mAh batteri. Den fungerer derfor uafhængigt af en stikkontakt.

Den seneste Tesla gadget er dog mere jordnær – også i pris. En ”måtte” til trådløs opladning kan altid være praktisk, hvis man har en moderne smartphone. Måske den ligefrem kan blive en nødvendighed for iPhone brugere nu, hvor Apple ikke er i stand til at få sin egen AirPower oplader færdig som følge af varme-problemer.

Tesla lancerede sin trådløse oplader for første gang for nogle måneder siden. Da blev den udsolgt på få timer, selvom den var ret dyr at købe. Nu er den tilbage – og billigere end før. 49 USD eller ca. 320 kroner skal den koste. Første version kostede 65 USD.

Teslas trådløse oplader er pæn og minima i designet og fås i enten hvidt eller sort. Den har et eget batteri på 6.000 mAh kapacitet indbygget, så man kan bruge den mobilt og bærbart uden en stikkontakt ved hånden.

Opladeren kan aflevere 5 watt i output og rummer et USB-C stik til at forbinde en stikkontakt….

Teslas trådløse oplader kører med Qi teknologien. Det betyder, at den kan bruges med både nyere iPhones og en lang række Android mobiler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ser I også net-tv i syv timer om dagen?