Tivoli i sommer humør

Ekstra strøm på cyklen

Alle cyklister har vel deres smartphone med, når de er ude at køre på tohjuleren. Mange udnytter Bluetooth muligheden for at kunne tale trådløst i telefon eller lytte til musik uden en spaghetti bunke af ledninger på brystet. Meget færre har anbragt mobilen på en holder på cykelstyret, så de f.eks. kan bruge den til navigation.

I alle tilfælde kører cyklisterne hurtigt ind i batteri problemer. Som bekendt holder mobiltelefonen sjældent mere end en døgn på en opladning, og hvem husker altid at sætte den i en stikkontakt og have en adapter med, når man er ude?

PiBike er en smart ny løsning fra Sydkorea. Et Power Bank batteri, der er indbygget i cykelstyret – eller rettere i den såkaldte “frempind”. Godt beskyttet og vandtæt i en skal af kulfiber – og med en kapacitet på 10.000 mAh. Det burde være rigeligt til at fylde de fleste smartphones op med ny energi tre gange. Eller regnet på en andne måde – PiBike kan holde en mobiltelefon med både GPS, Bluetooth og skærmen tændt i mindst 15 timer.

PiBike kan udvides med en holder, som kan bruges til flere størrelser mobiltelefoner.

 

 

PiBike indeholder små LEDs, så cyklisten hele tiden kan se batteriets tilstand. Som ekstra udstyr fås en holder, hvor man kan anbringe sin smartphone – lige i cyklistens synsfelt.

PiBike kan let tages af, når man forlader sin cykel og oplades én gang i døgnet. Desværre ser det ikke ud til, at nyheden kan lades op af cyklen selv – f.eks. hjulets rotation. I hvert fald ikke i den første version, der netop er lanceret. Det ville ellers være oplagt, og tricket kendes fra mange moderne elcykler.

Never mind. PiBike lyder som en god idé, der lige nu samler kapital til en storproduktion via iværksætter portalen Kickstarter. Man kan forudbestille batteriet i et cykelstyr for 189 USD eller ca. 1.150 kroner. Den senere gadepris bliver 249 USD….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tivoli i sommer humør