Se, det her er en hjemme pc

Dit outfit styres af din mobil

Køber I nyt tøj hele tiden, fordi shirt skal passe til bukser, shorts og nederdel – og får man en ny farve benklæder, skal toppen naturligvis også udskiftes. Det hele skal jo matche perfekt.

Den skrue uden ende kan måske standse en smule, hvis forskere på University of Central Florida får sat et helt nyt materiale i produktion. Det indeholder nemlig bittesmå elektriske tråde, der kan skifte farve.

Ideen hos forskerteamet på College of Optics & Photonics (CREOL) er at lægge trådene i f.eks. skjorter i striber. Ved hjælp af en smartphone app vil man så kunne ændre stribernes kulør helt efter sit eget humør og de andet kluns, man gerne vil bære.

Det nye materiale genererer ikke lys fra integreret LED lamper, men fra fibrene selv. Hver tråd er spundet omkring et stykke supertyndt metal, der er elektrisk ledende. Pigmenter i trådene reagerer på skiftende strøm og varme og ændrer derved farve.

Materialet fra Florida er stadig på prototype stadiet. Teknologien fungerer med fire forskellige kulører i samme tråd, så det er altså ikke alle regnbuens farver, man kan generere – endnu da. Stoffet skal også gøres mere robust, så det kan tåle både maskinvask, tørretumbling og strygning uden at tage skade.

CREOL folkene regner dog med, at vi vil se det ”fjernstyrede” tøj på markedet om to-tre år. Flere store fabrikanter står i kø for at købe det….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se, det her er en hjemme pc