Podcasts bare vokser og vokser

Din næste mobil får 10 GB RAM

Det store kinesiske mobiltelefon mærke OPPO fik helt fortjent stor opmærksomhed, da det løste det evige problem med kameraer, der fylder meget, på en ny og helt anderledes måde.

Apple har klaret ærterne med de ekstra sensorer, flash og objektiver på fronten ved at lave et stort indhak – en ”notch” – i toppen af skærmen. En idé, der siden er blevet kopieret mere eller mindre kønt af en snes fabrikanter fra Android lejren.

OPPO fandt i stedet på at bygge en lille motordrevet skuffe i toppen af sin Find X smartphone. Den popper op, når man vil tage selfies, og forsvinder igen bagefter. Smart og pladsbesparende.

Meget smart har OPPO Find X en motordrevet skuffe i toppen, der indeholder kameraer og flash til både forside og bagside.

Men OPPO har tilsyneladende flere nyheder i ærmet. En af dem er markedets første smartphone med 10 GB RAM hukommelse.

Det lyder lidt vildt, men udviklingen har jo været derhenad i flere år. Medmindre der er tale om en iPhone, kan en moderne mobil i dag ikke klare sig med mindre end 4 GB RAM. 6 GB er allerede almindeligt på toptelefoner og 8 GB er også set i et par enkelte tilfælde.

Men 10 GB? Det er ikke Android styresystemet, der kræver den ekstra plads. Den nyeste Android 9.0 Pie findes faktisk i en Lite udgave, der kan klare sig med 2 GB RAM eller mindre. Den er beregnet til superbillige Android telefoner, hvor pengene er små, men lysten til en mobil og at komme online er stor.

Her er meldingen om den første 10 GB telefon på markedet.

Vokseværket i RAM løber parallelt med udviklingen i mobiltelefoners lager-kapacitet og skærm-størrelser. For et par år siden var 32 GB lager og displays på 5 eller 5,5 tommer helt ok. I dag skal skærme helst være over 6 tommer og lagrene på 128 eller 256 GB. De største mobiler disker sågar op med 512 GB – næste år sikkert med 1 TB. Så vil smartphones indeholde lige så meget hukommelse som en velvoksen laptop.

I Kina skal nye telefon-modeller igennem en godkendelse hos en myndighed, der hedder TENAA. Når det sker, bliver det som regel opdaget af analytikere eller nysgerrige bloggere. Det er også tilfældet med OPPOs nye Find X telefon med 10 GB RAM og 256 GB lager.

OPPO er ikke ene om at skrue hukommelserne i vejret. Også OPPOs søsterselskab Vivo har lækket informationer om at være på vej med 10 GB telefoner. Derfor skulle det ikke være et chok, hvis OnePlus også har 10 GB i farvandet. Måske allerede med OnePlus 6T modellen, der præsenteres i midten af oktober. Nok mere sandsynligt med OnePlus 7 til næste forår.

OPPO Find X er en kinesisk luksus mobil, der skal konkurrere med Apples nye iPhone Xs, Samsungs Galaxy Note9 og Huaweis kommende Mate 20.

OnePlus, Vivo og OPPO er ejet af samme kinesiske koncern og deler mange komponenter i telefonerne. På samme måde som tyske Folkevogn gør på tværs af Audi, Skoda, Seat og VW. Vivo og OPPO er i øvrigt verdens femte- og sjette-største smartphone fabrikanter. Så vil taler altså om den mobile superliga.

I den udgave af Find X, der i øjeblikket sælges på det kinesiske marked, sidder 8 GB RAM og 128 eller 256 GB lager til at assistere Snapdragon 845 processoren. Telefonen har en AMOLED skærm på 6,42 tommer i Fuld HD format, 3D ansigts genkendelse a la iPhone X og et batteri på 3.730 mAh med hurtig opladnings kredsløb.

Den førnævnte motordrevne pop-up skuffe med kamera i toppen af Find X rummer en selfie skyder på 25 megapizel og dobbelte kameraer på bagsiden – 16 og 20 MP.

Den billigste udgave af OPPO Find X koster 4.999 yuan i Kina, hvilket svarer til 5.000 danske kroner. Den utrolige 10 GB variant ventes at blive prissat til omregnet 8.000 kroner. RAM-chips er nemlig dyre i indkøb….

https://www.oppo.com/en/

http://shouji.tenaa.com.cn/Mobile/MobileDetail.aspx?code=UondHOG6P1zy%2f0gSDnIo48MyMmmZ%2bqcQ

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Podcasts bare vokser og vokser