Dit tv kan være en virus-fælde

Dette teleselskab er vi mest tilfreds med

Teleselskaberne har mange ting, de kan kappes om og prale med. Omsætning, indtjening og antal kunder er selvfølgelig de mest oplagte.

Hos mobilselskabet Call me er man mest glad for en fjerde måling. Den viser nemlig, hvem der har de mest loyale og tilfredse kunder. Det har Call me for andet år i træk, viser det nye branche-index fra konsulent-firmaet Loyalty Group.

Call me vinder i alt loyalitets-prisen for fjerde gang, og det sker i konkurrence med YouSee Mobil, teleselskabet 3, CBB Mobil, Oister, Telenor, Fullrate, Telia og Telmore.

Loyale kunder er vigtige, fordi de er tilfredse brugere. Hvis ikke, ville de skifte teleselskab lynhurtigt. Glade kunder fungerer som ambassadører og medvirker til at trække nye abonnenter til.

Årets Brancheindex Mobil 2019 viser, at Call me er det mobilselskab, som danske mobilbrugere er overordnet set mest tilfredse med. Kunderne vurderer også, at Call me er det mest attraktive mobilselskab set i forhold til konkurrenterne på markedet.

Mobilbrugerne placerer desuden Call me i toppen af undersøgelsen, når det kommer til produkt-kvaliteten. Således oplever kunderne god mobildækning, når de skal ringe eller sende en sms (score 91) – samt god internet hastighed ved brug af data til f.eks. at surfe på webben og streame musik eller video (score 88)

På det centrale kundeparameter, ’Net Promoter Score’, der segmenterer kunderne på baggrund af deres svar på spørgsmålet “Vil du anbefale os til familie, venner eller bekendte?”, ligger Call me i top med en NPS-score på 44.

Hele 62 pct. af Call me’s kunder er i kategorien ’Promoters’. Det er loyale kunder, som ifølge undersøgelsen gentagne gange vender tilbage til virksomheden og samtidig anbefaler virksomheden til venner og familie.

(Foto: Call me)

Call me har siden 2012 markeret sig ved at være mobilselskabet med et hjerte til forskel. Det sker blandt andet gennem den fra tv-reklamer kendte ”Tal Ordentligt” bevægelse. Den udleves i dag internt blandt Call mes medarbejdere og via trivselsprojekter på skoler og i familien:

”Tal Ordentligt er stadig lige så højaktuel, som den var, da bevægelsen startede for syv år siden. Mange danskere kæmper fortsat med at finde den rigtige tone og balance online i samfunde.” forklarer kommunikationschef Julie Nilsson fra Call me.

”Vi ser f.eks, at næsten hvert tredje danske barn oplever, at deres forældre bruger mere tid på skærmen end på dem. Over 1,3 million danskere så derfor også med på Facebook, da vi sammen med Nordic Parenting præsenterede fem gode forældre-regler,” fortsætter Julie Nilsson.

BrancheIndex Mobil 2019 afdækker danskernes loyalitet og tilfredshed over for deres mobilselskab. Indekset undersøger kundernes loyalitet, tilfredshed og holdninger til deres mobilselskab ved at adspørge om tilfredshed og attraktivitet, anbefalingsvillighed, kundeforløb, klagehåndtering, genforhandling samt kundernes oplevelser af produktkvalitet, servicekvalitet, værdi for pengene og image. Over 200.000 svarer på spørgsmålene….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dit tv kan være en virus-fælde