Knap kickstarter dit sexliv

Det ønsker vi af vores næste mobil

Når Mobile World Congress 2019 åbner i Barcelona på mandag, får vi igen demonstreret det seneste nye, som en verden af smartphones kan finde på af nye funktioner og features.

Vi ved på forhånd, at folde-mobiler og 5G telefoni bliver årets store nyheder. Desuden vil forbrugernes faldende interesse i at købe nyt og det politiske spørgsmål om Huaweis teknologi i vores tele-infrastruktur være emner, som bliver diskuteret ivrigt på årets vigtigste telemesse.

Selvfølgelig vil alle de nye mobil-modeller være bedre, smukkere, stærkere, hurtigere og smartere end sidste års. I hvert fald når fabrikanternes reklame- og marketing-afdelinger har været involveret.

Men rammer branchen mon lidt ved siden af? Har den mistet fornemmelsen af, hvad kunderne i virkeligheden gerne vil have – i sin vilde iver efter at præsentere større skærme, ekstra wellness og mere kunstig intelligens?

(Infografik. Statista.com)

Et og andet kunne tyde på det, hvis man kan tage resultaterne af en ny amerikansk undersøgelse for pålydende. Den viser nemlig, at forbrugerne har helt andre ting øverst på ønskesedlen, end fabrikanterne disker op med.

Ifølge analyse-firmaet Morning Consult er længere batteritid det allervigtigste for køberne lige nu. Den efterlyser 95 pct. af forbrugerne – og det er jo næsten alle. Også kameraets kvalitet fremhæver ni af ti mennesker, som er i byen for at købe en ny smartphone.

Ganske interessant ligger nye teknologier som Virtual eller Augmented Reality (VR og AR) helt i bund på ønskelisten. Det samme gælder ansigts-genkendelse. Det er ellers features, som mobilfabrikanterne har slået voldsomt på tromme for i de seneste par år.

Måske dette fejlskøn fra industrien er medskyldig i forbrugernes svigtende interesse for at købe ny mobiltelefon hvert eneste år. Sammen med de konstant stigende priser.

Til gengæld kunne det se ud, som om industrien har fat i den lange ende, når det gælder folde-telefoner. Det er virkelig noget, som i hvert fald amerikanske forbrugere er vilde med. Hele 41 pct. erklærer, at de gerne vil købe en klap-telefon. Også selvom de aldrig har haft en i hånden.

Bedre kameraer ligger fortsat højt på ønskelisten hos dagens mobiltelefon brugere.

Morning Consults nye analyse afslører også, at 55 pct. af mobilejerne er tilfredse med display-størrelsen på deres nuværende smartphone. Skærmen skal ikke være større – snarere tværtimod. Hver fjerde (24 pct) synes allerede, at displayet er for voldsomt.

Smartphone-fabrikanternes fejlskøn ser dog ikke umiddelbart ud til at have alvorlige konsekvenser for dem. Mobil-ejerne er nemlig meget loyale over for det mærke telefon, de allerede har liggende i deres lomme eller taske.

38 pct. siger således, at de vil købe en iPhone næste gang. 31 pct siger Samsung og otte pct. LG. Husk dog i denne forbindelse, at analysen er amerikansk. Det betyder f.eks, at Huawei slet ikke er nævnt. Det næst- eller tredje-største mærke på det danske marked sælges slet ikke i USA.

Og til sidst – hvad bruger vi egentlig vores smartphone til? I hvert fald ikke til at tale i telefon her og der og alle vegne, som var det vigtigste argument for at købe en mobiltelefon for 20 år siden.

31 pct. fortæller, at de tilbringer det meste af tiden på deres telefon med at skrive eller læse sms og emails. 17 pct. tjekker og opdaterer deres sociale medier….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knap kickstarter dit sexliv