Bilgigant skifter til elcykler

Det Hvide Hus er kun til mennesker

Donald Trump har mange særheder. Det er de fleste vel ret enige om. Men har I nogensinde lagt mærke til én detalje. Trump klarer sig uden kæledyr – medmindre man tæller hans smartphone med Twitter med.

Trump er den første præsident i Det Hvide Hus i over hundrede år, der klarer sig uden kæledyr. Faktisk skal vi helt tilbage til 1800-tallet for at finde en præsident uden andet end to-benede på højkant omkring sig. Det var Andrew Johnson, der regerede fra 1865 til 1869.

Donald Trump fik selvfølgelig stillet spørgsmålet forleden. Han svarede, at det ville være ”forlorent” med en hund. Han havde jo aldrig tid til at tage sig af dem. Men ellers ville han da gerne have en hund.

Derfor oplever Det Hvide Hus i øjeblikket en periode uden en officiel hund. For første gang i over 100 år.

Obama familien havde flere kæledyr i Det Hvide hus – bl.a. denne herlige vovse Bo.

Historisk set har hunde altid været amerikanske præsidenters yndlingsdyr. Men udvalget af kæledyr i Det Hvide Hus er meget bredere, viser en liste, som holdes ved lige af Presidential Pet Museum.

De rækker lige fra George Washingtons mange heste til den alligator, som John Quincy Adams fik foræret af Marqis de Lafayette. Efter sigende levede krokodillen i flere år i badekarret på et af Det Hvide Hus’ badeværelser, hvor den nåede at skræmme en del gæster på afveje.

Ifølge Presidential Pet Museum har man ikke altid haft et nøjagtigt tal på, hvor mange kæledyr den siddende præsident havde. Nogle af politikerne holdt f.eks. adskillige sangfugle.

Et andet eksempel på usædvanlige kæledyr: Præsident Woodrow Wilson havde en hel flok får græssende på plænen foran Det Hvide Hus. Men hvor mange husker ingen….

(Infografik: Statista)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bilgigant skifter til elcykler