Flere billeder til Instagram fans

Det er en hår tid, som….

Dette nye vægur passer måske bedst til frisør saloner eller hos paryk magere, men jeg kunne såmænd også godt forestille mig mennesker, som synes, uret kunne være dekorativt i et soveværelse.

Lash Lock uret bruger ikke traditionelle visere eller et digitalt display til at vise klokken. Det bliver gjort med ægte menneskehår.

Den franske kunstner Bina Baitel har indbygget en ring af nydeligt afklippede blonde hår. En underliggende del bevæger sig rundt med uret og skaber med en slags mini kam de mellemrum i hårpragten, der viser, hvad klokken er.

Baitels idé har været at skabe et værk, der giver en mere meditativ og afslappende tidsvisning end den tikkende mekanisme i et traditionelt ur.

Om man kan lide kreationen, skal jeg lade stå usagt. Nogle mennesker vil sikkert synes, at Lash Lock er ulækker, mens andre vil synes, det behårede ur er fascinerende og smuk.

Lige nu er Bina Baitels vægur ikke til salg. I stedet udstilles det frem til den 30. april på Grand Hornu Museum i belgiske Boussu….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere billeder til Instagram fans