Derfor tager vi så mange selfies
Selfies er i dag så udbredte, at der naturligvis må laves videnskabelige undersøgelser om, hvorfor folk tager alle de mange billeder af sig selv (og vennerne eller familien).
Ifølge en ny analyse handler selfies mest om udseende og fremtræden. Næsten 51 pct. tager selfies af lettere egoistiske grunde, hævder forskerne fra Georgias Institute of Technology.
Venner, familie og kæledyr kommer ind på en andenplads med kun 14 pct, mens syv procent tager selfies på deres ferier.
De amerikanske forskere har analyseret 2,5 millioner selfie opslag på Instagram og fordelt dem i 14 forskellige kategorier, så man må sige, at grundmaterialet er solidt.
De egoistiske selfies, der er så populære, handler mest om make-up, nye frisurer, nye smykker, tøj, læber eller andre meget personlige ting.
I USA er selfies, der viser fotografens etniske baggrund eller nationalitet også meget udbredte Forskerne fortolker det som en voksende stolthed og markering af selfie-skyderens hudfarve, nationalitet og familiemæssige baggrund.
Kvinder tager i øvrigt langt flere selfies end mænd. 59 pct. af pigerne gør – kun 41 pct. af mændene….
Ingen kommentarer endnu