Har Huawei overhalet iPhone?

Derfor bruger vi sociale media

Lad det være sagt med det samme. De fleste bruger kun sociale medier passivt:

De kigger med på, hvad andre skriver og mener. De læser nyheder eller ser Facebook og co. som et rent tidsfordriv. Eller de er kun med, fordi alle andre også er der.

Det er måske ikke banebrydende nyheder, som Global Web Index leverer i sin nyeste undersøgelser. Men resultaterne bekræfter og forstærker.

Nemlig at den gennemsnitlige social media bruger ikke er spor aktiv. 33 pct. deler billeder og videoer med andre. Kun 30 pct. udtrykker deres (egne) meninger i Facebook, Twitter osv.

Den mest markante trend lige nu synes at være, at flere og flere ser sociale medier som deres foretrukne nyhedskanal. 4 af 10 læser i dag deres daglige nyheder af denne vej.

Det må være interessant læsning for bladhuse, tv- og radiostationer og ledelserne på de klassiske aviser og dagblade.

Den nye undersøgelse viser også, at der er store forskelle på, hvorfor de enkelte aldersgrupper benytter sociale medier:

Blandt de 16- til 24-årige er det f.eks. for at få tiden til at gå – ikke for at tjekke, hvad andre foretager sig. Det er ellers den mest udbredte begrundelse (42 pct) på tværs af generationerne.

Hos de 25- til 34-årige er det vigtigst at holde kontakt med vennerne, mens at holde sig up-to-date med nyheder står højest hos de 34- til 44-årige.

De globalt set tre mest populære årsager til at bruge sociale medier er alle passive – se grafikken.

27 pct. hopper på en af de ”sociale” for at søge efter nye produkter eller services, de gerne vil købe – mens 28 pct. ser sociale medier som dating services, hvor man kan møde nye mennesker.

Kun 19 pct. vil i dag dele private informationer eller fortælle om deres daglige liv i sociale medier. Medmindre man kan kalde præsentation af fotos for at afsløre ens privatsfære (33 pct).

Global Web Index har interviewet 72.892 internet-brugere i 34 lande til sin nye undersøgelse. Respondenterne var mellem 16 og 64 år….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har Huawei overhalet iPhone?