Den gennemskuede forbruger

På internet er det helt almindeligt, at hvert eneste klik, vi foretager, bliver iagttaget og analyseret. Ikke mindst, når vi kigger på reklamer eller forvilder os ind i en online butik.

Big Data er for længst blevet hver dag for store internet forretninger som Amazon eller Zalando. De ved (næsten) alt om deres kunder og sørger automatisk for at vise de vare-kategorier forrest, som kunden sidst interesserede sig for.

Supermarkeder og andre butikker i den virkelige verden vil gerne kunne det samme som online specialisterne og først og fremmest lære deres kunders ønsker bedre at kende.

Ansigts-genkendelse og video-overvågning af kundernes bevægelser i butikken er en af metoderne, selvom den er kontroversiel.

I Tyskland har en supermarkeds-kædes forsøg med at analysere sine kunders kiggen på tv-skærme i butikken skabt store overskrifter i de senere dage.

Her afprøver Real kæden reklame-skærme,  der automatisk vurderer alder, køn og senere også følelser via ansigts-udtryk på de kunder, der kigger på skærmens budskaber.

Vigtigt er, at kunden bliver stående og kigger lidt flere sekunder på, hvad skærmen viser. Jo længere desto bedre, for så er sandsynligheden meget større for, at kunden køber varen.

Præcis på samme måde som det er en gammel kendsgerning, at tager folk først produktet i hånden, er det 20 gange mere sandsynligt, at de også lægger varen i indkøbsvognen.

 

Dygtige online supermarkeder er langt videre på det punkt. De udsender f.eks. individualiserede nyhedsbreve, der kun viser de varegrupper, den enkelte kunde har vist interesse for tidligere.

Er det en rigtig god kunde, der køber meget, er der i princippet intet i vejen for, at han eller hun også for sin egen, måske særligt billige pris.

Forbruger-organisationer bryder sig ikke om den type for pris-dannelse. Derfor har vi heller ikke oplevet den særligt ofte i praksis.

Mange detail-handlende med fysiske butikker kunne godt tænke sig at gøre det samme. Det kræver blot, at kunden genkendes allerede, når han eller hun træder ind ad døren.

Man kunne gøre det med adgangskort, men endnu mere elegant med automatisk ansigts-genkendelse. Så ville skærme rundt om i supermarkedet tilpasse deres indhold efter, hvem der går forbi.

Skræmmende med den overvågning? Well – de fleste supermarkeder og større butikker har den allerede. Dog kun til at fange butikstyve og lignende.

Længst fremme i den internationale butikshandel ser elektronik-supermarkederne at være;

Når en mulig kunde f.eks. går hen til hylden med nye smartphones og tager en model i hånden, vil en skærm ved side af automatis vise apparatets tekniske specifikationer, smarte funktioner, pris, mulige tele-abonnementer osv.

Tager kunden så en anden mobil op, skifter indholdet på skærmen. Nu viser den f.eks. en sammenligning af de to telefoner.

Det er da ganske smart og en god forbruger information – ikke sandt….