Apple ur til en million - dollars

Skræddersy dine egne øretelefoner

Selvom der til de fleste gode øretelefoner følger to-tre størrelser ørepropper eller ”lydkupler” med, er det ikke altid nok. Menneskets hørehuller er nemlig meget forskellige, og for nogle musik-elskere kan det være svært at finde øretelefoner, der bare lige passer perfekt.

Fabrikanter af øretelefoner og høre-apparater har gjort det til en videnskab at designe propperne, så de både er lette at håndtere og sidder godt i øret.

Dertil er der kommet en lille underskov af specialister, der mod en stor portion penge skræddersyr den del af øretelefonerne, som man har siddende inde i hovedet.

Decibullz har lanceret de første øretelefoner, som man selv kan skræddersy til sine “hørehuller.”

Amerikanske Decibullz Custom vælger en lidt anden og egentlig oplagt vej. Fremfor at lade højt betalte specialister sidde og tilpasse øretelefonerne til hver enkelt kunde, lader Decibullz brugerne gøre det selv.

Det spændende element i de nye Black Diamont True Wireless øretelefoner er en lidt uformelig klump af et særligt kunststof, der følger med ved købet. Klumpen lægger man et halvt minut i varmt vand, så den bliver blød og føjelig. Stik den nu i øret og vent et øjeblik.

Efter nogle sekunder vil Decibullz nyheden har tilpasset sig optimalt til udformningen af brugerens ydre øre – lad det være lille og smalt eller stort og rummeligt – og man har et sæt skræddersyede øretelefoner.

Decibullz har hidtil koncentreret sig om at lave skræddersyet ørebeskyttelse. Nu sætter firmaet også trådløs Hi-Fi lyd på sine “propper.”

Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvor godt Black Diamond fungerer i praksis. Har ikke afprøvet de selv-formende øretelefoner. Ideen lyder dog besnærende, og den vil kunne hjælpe en masse mennesker med øretelefoner, der enten falder ud hele tiden eller sidder så stramt i øret, at de kan mærkes.

Heldigvis ser det ud til, at Decibullz ikke har glemt lydkvalitet og elektronikken i sine ”sorte diamanter”. De indeholder f.eks. drivere (højttalere) af neodymium og seks mm i diameter. Dynamisk støjreduktion er der også, så man kan vælge, hvor meget af støjen og lyden udefra, der skal trænge igennem musikken eller stemmen og ind i øret.

Black Diamonds er også udstyret med det nyeste i trådløs Bluetooth teknologi (version 5,0), der skal give en meget solid forbindelse over 10-15 meter til f.eks. mobiltelefonen, øretelefonerne er parret med.

Her er det komplette Black Diamond sæt inklusive parkerings-holder og bæreæske med integreret trådløs opladning.

Spilletiden på en batteri-opladning er dog kun fem timer. Så skal de skræddersyede øretelefoner lægges i den medfølgende bære-æske med trådløs lader. Den kan give i alt 20 timers drift, inden også æsken skal sættes til en stikkontakt.

Som et af markedets få øretelefoner har Decibullz nyheden integreret hurtig opladning, så vi også kender det fra mange moderne smartphones. 10 minutters parkering i bæreæsken giver en halv times ekstra spilletid. 30 minutter i æsken hele fem timer.

Endelig kan Black Diamond arbejde sammen med hele tre forskellige stemmestyrede assistenter – nemlig Siri fra Apple, Alexa fra Amazon og Assistant fra Google. Det placerer øretelefonerne blandt de mest fleksible på markedet lige nu.

Black Diamonds er måske ikke markedets mest elegante og diskrete. Til gengæld kan de skræddersys præcist til brugernes forskellige øregange.

Fabrikanten Decibullz er i øvrigt ikke en start-up eller novice på området. Firmaet har mange års erfaring i at producere støj-beskyttelse af høj kvalitet og til professionelle formål. Derfor er Black Diamonds både solide og vandtætte efter den ret skrappe IPX7 norm.

Øretelefoner til Hi-Fi og til private er imidlertid et forholdsvis nyt område for Decibullz. Derfor tester firmaet markedet og efterspørgslen ved at lægge Black Diamonds til ”crowd funding” via iværksætter portalen Kickstarter.

Her har man på få dage hentet over dobbelt så stort et beløb som ønsket – og der er fortsat 26 dage tilbage af tilbuds-perioden. I den kan interesserede forudbestille et sæt gør-det-selv-skræddersy øretelefoner for en favørpris af 109 USD eller 700 kroner. Senere stiger prisen til ca.1.200 kr….

http://https://www.youtube.com/watch?v=JUiKO081oy0

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple ur til en million - dollars