Microsoft når snart en milliard Windows 10

De store landes CO₂ aftryk

Da FN holdt sin store klima-konference COP24 i Polen i december sidste år, kaldte den verdenskendte naturfilm mand Sir David Attenborough klodens klima-forandringer for ”vores største trussel i tusinder af år.”

I de senere dage har FN holdt nok et klima-møde i New York, hvor Sveriges lille klima-aktivist Greta Thunberg nærmest gik amok på talerstolen.

Siden er hun faldet lidt ned igen og kan glæde sig over, at hun har fået den alternative Nobel-pris for sin ukuelige indsats for klimaet og de unges fremtid. Hun fik prisen sammen med tre andre.

I forbindelse med COP24 afslørede en FN rapport, at de globale CO₂ udledninger var steget for første gang i fire år. I rapporten “UN 2018 Emissions Gap” advarede FN om, at “det nu, mere end nogensinde før, er nødvendigt med action fra alle nationer.”

(Infografik: Statista.com)

Samtidig vurderer rapporten, at det bliver sværere og sværere at overholde målene om at begrænse temperatur-stigningen med maksimalt 1,5 grader.

Ingen tvivl om, at det bliver svært at finde fælles klima fodslaw verden over. Som det fremgår af infografikken er der nemlig store forskelle på CO₂ mængden, de enkelte lande udsender.

Grafikken fra analyse bureauet Statista viser det antal tons CO₂, som en indbygger i verdens 12 største økonomier sender ud i atmosfæren.

At USA ligger højest på den grimme listemed det største CO₂ fodspor, undrer næppe. Kinas relativt lave placering skyldes, at landet har så mange mennesker at fordele CO₂ aftrykket på. Hvis grafikken havde vist de enkelte landes totale CO₂ aftryk, ville Kina ligge meget højere.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Microsoft når snart en milliard Windows 10