Ny finger finesse på mobilen

De holder øje med, hvor du klikker

Vi kender vel alle fornemmelsen af, at nogen ligesom kan læse ens tanker, når man surfer rundt på internet eller befinder sig i et socialt medie.

F,eks, når vi har kigget på et par lækre sko online og besluttet ikke at købe dem her og nu. Nogle få øjeblikke senere dukker billeder af de samme sko op som reklamer på skærmen – på hver anden webside man siden besøger.

To-tre dage efter, at vi har set sko-billederne gang på gang, er vores modstand brudt. Vi køber dem. Opgaven fuldført.

Sådan er i hvert fald taktikken bag moderne online annoncering. Princippet, hvor personlige tilbud følger end rundt på nettet, kaldes for ”re-targeting”. Man målretter reklamerne efter brugernes tidligere færden på internet.

Her er verdens største snusere/trackere på internet. (Kilde: Statista)

Når først en forbruger kigger på et bestemt produkt på en hjemmeside, vil besøget blive registreret og personen blive ”tagged”. Herefter vil annoncer med det pågældende produkt eller varemærke straks blive vist som reklamer på selv hjemmesider, der slet ikke har noget med produktet at gøre – f.eks. på avisers nyheds-sites.

Overvågningen kan sågar gå så vidt, at man ikke skal kigge efter sin kærestes eller vennernes fødselsdage på sin computer eller mobiltelefon. Opslaget efter datoen vil blive husket og brugt i målrettet reklame.

Ifølge en ny analyse fra softwarehuset Ghostery indeholder 79 pct. af alle sideopslag på internet en eller flere ”trackere”, der holder øje med, hvad brugeren foretager sig. Trackerne kigger os over skulderen, når de surfer på webben.

Ghostery udvikler bl.a. udvidelser til webbrowsere, som kan gøre brugernes web-oplevelser mere ”rene”, private og uden forstyrrende reklamer.

Danskerne er langt fra udsat for samme omfang af tracking som f.eks. amerikanerne. I Danmark bliver ca. én procent af sideopslagene på internet registreret i organiseret form. (Kilde: Ghostery).

Næppe overraskende er Google internets største ”snuser”, når det gælder forbrugernes færden på internet. Netop Googles evne til at indsamle data om hvert online menneske – plus søgemaskinen naturligvis – er grunden til, at Alphabet (Googles holding selskab) er en af verdens rigeste virksomheder.

Googles indtægter fra styresystemer som Android, browseren Chrome eller hardware som Pixel telefonerne er for intet at regne i forhold til, hvad Google tjener på sin overvågning.

Google holder således øje med 64 pct. af alle de sidebesøg, som Ghosterys analyse omfatter – og den dækker 440 millioner side-opslag verden over hos 850.000 internet brugere.

Mere uventet for mange er nok, at Facebook er verdens næst-dygtigste ”tracker.” Mark Zuckerberg og co. registrerer mere end hver fjerde side-opslag på internet (28,8 pct).

Et eksempel på avanceret online “retargeting”. Når man søger efter informationer i sociale medier om HIV, vil man få øjeblikke senere få tilbudt en test på, om man er ramt af sygdommen eller ej. (Kilde: Ghostery)

Ifølge Ghostery er USA, England og Rusland udsat for flest trackers pr. sideopslag. I Tyskland, Frankrig og Indien er antallet noget lavere.

Langt de fleste trackere hører til, hvad man kalder reklamebranchens ”supply chain”. Da mange netværk som f.eks. sociale medier sender bruger-informationer til hinanden, bliver antallet af ”snusere” enormt stort.

Desuden viser Ghosterys rapport, at de fleste tracker/snuser virksomheder kommer fra USA, men fungerer globalt.

Med andre ord – du er aldrig alene på internet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny finger finesse på mobilen