Apple Watch får medicinske evne

Danskerne ikke vilde med grønt

Måske er det ikke den helt rigtige statistik at vise fra morgenstunden på en lørdag, hvor danskerne sidder med rundstykker, toast, marmelade, Nutella og ost foran sig. Men jeg tager chancen, for der kunne jo være en del læsere, der sidder og spekulerer på, hvad de skal købe ind til dagens og weekendens øvrige måltider.

Da vil jeg så straks stille spørgsmålet: Hvor mange af jer spiser grøntsager hver dag – og hvor store mængder?

En ny undersøgelse fra EU’s talfolk i Eurostat afslører nemlig, at Danmark ligger langt nede på listen over de europæiske lande, hvor der spises flest grøntsager. Kun seks af ti danskere (59 pct) spiser grønt mindst én gang om dagen.

(Infografik: Eurostat)

Det giver en beskeden 14. plads i Europa, hvor der er enorme geografiske forskelle på mængden af grøntsager, som folk konsumerer. I Ungarn er det f.eks. kun 30 pct, i Sverige 72 pct. og i Tyskland 54 pct. EU gennemsnittet ligger på 64 pct – og selv det kan kød-elskende danskere ikke nå.

Irland kaldes ofte for ”den grønne ø”. Det navn lever irerne helt op til, når det gælder om at spise grøntsager. Med 84 pct. af befolkningen, der spiser grønt hver dag, fører irerne an i Europa. Sammen med belgierne.

Også Italien og Portugal ligger højt på Eurostats liste. Til gengæld ser grøntsager ikke ud til at være særligt populære i mange østeuropæiske lande. Her vil man hellere have kød på bordet.

Fik du rundstykket galt i halsen – undskyld. Ellers velbekomme, og glæd jer til en dejlig forårs-weekend, der er oplagt til at kigge ud i det grønne. Både i haven, i byens parker, i skoven eller i sommerhuset….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple Watch får medicinske evne