Danskere ved for lidt om AI

Aviser og tech-medier skriver næsten dagligt om den. Politikere og fagforeninger bruger den som enten billede på fremtidens lykke eller som trussel. Fabrikanter af mobiltelefoner reklamerer med den, fordi den gør det nemmere at tage gode billeder eller bruge mindre strøm.

Nu viser en analyse, at 43 pct. af danskerne ikke aner, hvad kunstig intelligens (AI) er for en størrelse – og hvad den nye teknologi vil indebære for vores hverdag og arbejdsmarkedet i vores lille land.

Undersøgelsen er foretaget analyse-firmaet Userneeds på vegne af Huawei. Godt 1.000 danskere i alderen 18 til 75 år er blevet interviewet om kunstig intelligens. Det skete for næsten et år siden – i midten af juni 2018 – så man må håbe, at flere har lært om AI i mellemtiden.

Kunstig intelligens er i sig selv ikke spor nyt. Allerede for 25 år siden arbejdede man med såkaldte neurale netværk, hvor computere kunne lære af erfaringer og huske dem. Det ville f.eks. forsikrings-selskaber bruge til at lade it-systemer bedømme, om forsikringstageres anmeldelser var korrekte eller falske.

Naturligvis har vi også set kunstig intelligens anvendt i science-fiction film, hvor robotter kunne blive klogere og klogere. Det samme gælder computere, der i dag kan slå selv menneskets verdensmestre i skak.

Den store forskel er, at kunstig intelligens stille og roligt har listet sig ind i mange menneskers hverdag. Mange industri-virksomheder ville også have svært ved at være konkurrence-dygtig uden hjælp fra robotter og AI.

”Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå, hvad kunstig intelligens helt præcist er for noget, og hvad det kan. Teknologien er i konstant udvikling. I de senere år har grænserne for, hvad man kan med kunstig intelligens, også rykket sig meget,” siger Marie Dam Feldborg. Hun er Head of Marketing & Communication hos Huawei i Danmark.

Ifølge Huawei dækker kunstig intelligens over maskiners og computeres evne til at efterligne kognitive funktioner, som vi også kender fra menneskets hjerne. Det er f.eks, når en maskine lærer ud fra et input, der gentager sig – og bliver bedre til at løse en opgave.

I et større perspektiv handler det om at kombinere teknologier på en ny måde. Tilsammen skabes en såkaldt ”General Purpose Technology” GPT, som kan påvirke et lands eller hele klodens samfunds-økonomi. De aller-tidligste eksempler på GPT er opfindelse af dampmaskinen eller af elektricitet.

”Skåret helt ind til benet skal kunstig intelligens hjælpe os på to måder. Den skal finde mere effektive løsninger på udfordringer, vi allerede ved, hvordan vil skal håndtere. Den anden er at identificere løsninger på problemer, som vi endnu ikke har kunnet ordne,” forklare Marie Dam Feldborg.

Unge ved mest om AI
Næppe overraskende viser Huaweis og Userneeds analyse, at unge danskere ved meget mere om kunstig intelligens end ældre generationer. 70 pct af de under 35-årige angive, at de har en idé om, hvad AI er. Hos de 36- til 55-årige er det halvdelen (53 pct), mens kendskabet falder til 33 pct. hos danskere over 56 år.

De store forskelle skyldes bl.a, at unge som regel er de første til at købe ny teknologi som de nyeste smartphones eller talestyrede apparater i husholdningen som højttalere, tv, køleskabe og mikrobølge-ovne.

”Det er godt for Danmark, at de unge ved, hvad der rører sig inden for teknologi. Vi mener, det er vigtigt med et fokus på kunstig intelligens i studie- og forsknings-miljøer. Det er her, at fremtidens arbejdskraft bliver skabt,” vurderer Huaweis danske marketingchef.

Hvornår kommer kunstig intelligens?
Hver femte dansker (19 pct) mener, at kunstig intelligens allerede har en stor indflydelse på vores hverdag. Andre 55 pct tror, at der vil gå flere år, før det sker. Hver tiende dansker (9 pct) siger, at kunstig intelligens aldrig vil få betydning for deres liv.

De overser, at kunstig intelligens allerede er en integreret af vores dagligdag. Vi lægger bare ikke mærke til den, for teknologien arbejder i baggrunden.

Danske banker og forsikrings-selskaber har for længst installeret systemer for kunstig intelligens. Her bruges de f.eks. som den første kontakt, kunder har med banken om lån eller forsikrings-selskabet om erstatninger.

Flyselskaber bruger også i stigende grad kunstig intelligens i deres online kontakt: Når man f.eks. bruger Facebook Messenger til at booke eller ændre billetter, finde de bedste afgange, købe ekstra services ombord osv, er den venlige ”bot” i den anden ende i virkeligheden kunstig intelligent software.

Har man købt en moderne smartphone som f.eks. Huaweis seneste P30 Pro, vil mange funktioner være understøttet af kunstig intelligens. Det opleves især i kameraerne, der kan hjælpe med at gøe billederne langt bedre, uden at brugeren skal røre ved indstillingerne selv….