ZTE leverer mobil elegance

Danmark med i internet Top-10

Danmark ligger lunt i svinget, men absolut ikke i verdenstoppen, når det gælder hurtige internet forbindelser til befolkning og erhvervsliv.

Med en gennemsnitlig hastighed på 20,1 Mbps placerer Danmark sig som landet med det 9. hurtigste internet på denne jord.

At Sydkorea ligger suverænt nummer ét, er ingen overraskelse. Samsungs og Hyundais hjemland har haft verdens hurtigste internet i adskillige år.

Hvad der snarere burde forurolige danske politikere er, at landene omkring os også har hurtigere internet forbindelse end vi. Ikke mindst Norge, Sverige og Finland, som vi ellers gerne sammenligner os med.

Og måske endnu værre: Danmark er det land i Top-10, hvor den gennemsnitlige nethastighed er faldet mest siden nytår. Et minus på 2,9 pct.

I samme tidsrum er hastigheden vokset med 8,8 pct. i USA, som ad den vej har sneget sig ind på en 10. plads på den globale topliste. En amerikaner har nu i snit adgang til internet linier på 18,7 Mbps mod 17,2 før nytår.

Verdens laaaaangsomste netforbindelser har Yemen med kun 1,0 Mbps. Paraguay har 1,4 Mbps at gøre godt med, mens folk i Syrien, Gabon, Liberia og Venezuela må nøjes med 1,8 Mbps.

Tallene stammer fra Akamais seneste ”State of the Internet” rapport for første kvartal af 2017. Amerikanske Akamai er markedets førende leverandør af indhold til internet – Content Delivery Network….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ZTE leverer mobil elegance