Pas godt på jeres nye iPhone

Dagdrømmerier er et godt tegn

Hvis I hører til dem, der har en tendens til at dagdrømme på arbejde, i skolen eller derhjemme, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting.

En ny amerikansk analyse viser nemlig, at dagdrømmende mennesker er mere intelligente end gennemsnittet og ofte også meget kreative.

Det skyldes, at deres hjerner har mere kapacitet, end der er brug for til det daglige arbejde. I stedet bruges den ekstra hjerne energi til at lade tankerne vandre.

Forskere på Georgia Institute of Technology (GaTech) målte bl.a. hjerne-aktiviteten hos 100 mennesker, der blev anbragt i en MR skanner. De blev så bedt om at fokusere øjnene på et bestemt punkt i fem minutter.

De indsamlede data fra skanneren gav detaljerede informationer om de dele af hjernen, der arbejder sammen, når et menneske hviler med øjnene åbne.

Efter undersøgelsen i skanneren blev de samme 100 personer målt på deres intellektuelle og kreative evner. Desuden skulle de besvare et spørgeskema, der beskæftigede sig med, hvor ofte respondenterne dagdrømte og lod deres tanker flyve, mens de udførte deres daglige arbejde.

De amerikanske forskere vil nu følge op med nye undersøgelser, der skal afdække, hvornår dagdrømme er en hjælp, og hvornår de ligefrem kan være skadelige….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas godt på jeres nye iPhone