Hvorfor er mobilens oplader så klodset?

Dårlig telefoni i den nye Metro

Hvis man går forbi de 17 nye Metro stationer, der skal stå færdige til den officielle åbning søndag den 29. september, ser det bestemt ikke ud til, at det lykkes. Alle stationer på den nye Cityring i København ligner stadig rene byggepladser.

Byggeriet af den nye Metro har været forsinket i flere omgange. Det går ud over vigtige detaljer, der ikke bliver klar til om 10 dage.

Først og fremmest vil Metro-brugerne mærke forsinkelserne, når de vil bruge deres mobiltelefon eller gå online med deres tablet og laptop, når de kører med toget.

Både Telia og teleselskabet 3 advarer her ved frokost-tid, at der vil være begrænset mobil-dækning i store dele af den nye Metro strækning.

Målet er, at Metro passagerer skal kunne tale, sms’e og hente data på mobilen, uanset om de befinder sig nede i undergrunden, i togene eller på gadeplan.

Det er nok en god ide at læse i avisen, når man kører med metro på den nye Cityrnng. Mobildækningen vil nemlig være dårlig i et det første stykke tid, (Foto: Büro Jantzen / Metroselskabet)

Ved åbningen af Cityringen vil det underjordiske mobilnet kun fungere enkelte steder i de 15 kilometer lange tunneller. Dækningen vil ikke være sammenhængende. Passagerer vil opleve mange udfald og nogle steder få en melding om ”ingen tjeneste” på skærmen af deres smartphone.

I praksis vil der være problemer med data-forbindelsen, sms og opkald. Herunder desværre også alarm-meldinger over 112.

Tele-operatørerne arbejder tæt sammen med Metroselskabet om at få løst problemet, men ingen tør på nuværende tidspunkt love, hvornår man kan være sikker på at kunne bruge sin mobil på den nye Cityringen.

Aftalen mellem de danske teleselskaber og Metroen siger, at sidstnævnte skal levere den grundlæggende tele-infrastruktur nede i dybet. Teleselskaberne kan efterfølgende installere den aktive del af mobilnettet.

De mange forsinkelser i metro-byggeriet har medført, at leveringen af infrastrukturen ikke er klar endnu. Teleoperatørerne har derfor kun i begrænset omfang kunne placere deres respektive udstyr.

At holde øje med Facebook, Instagram elller Snapchat bliver kun svært muligt i de første måneder med den nye Metro i København. (Foto: Anthony Ginsbruck / Unsplash)

Direktør Jakob Willer fra teleselskabermes branche-organisation – Teleindustrien – oplyser, at mobildækningen vil blive forbedret trinvis i de kommende måneder. Willer håber, at det hele vil være plads senest ved årsskiftet.

Den nye Cityringen Metro i København omfatter 15 stationer, der forbinder Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By. En af stationerne ligger lige ved Københavns Hovedbanegård – en anden på Rådhuspladsen og en tredje tæt på Rigshospitalet og Parken.

Samlet set investerer de danske teleoperatører omkring 50 millioner i at skabe en god mobildækning i Cityringen.

Størstedelen af pengene går til Metroselskabet, der skal etablere den passive del af tele-infrastrukturen. Det er bl.a. fiberkabler, antenner og teknik-rum.

Teleselskaber installerer efterfølgende det aktive udstyr, der kobles til selskaberne respektive mobilnet. Det sker via en teknisk løsning, som alle teleoperatørerne er fælles om….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor er mobilens oplader så klodset?