Teenager har genial idé til bilen

Cool Mickey på køleren

Køleskabe er normalt ikke de mest sexy apparater, man har stående i sin bolig. OK – de er nærmest uundværlige i det daglige, men deres store låger i hvidt eller metal er som regel gabende kedelige at kigge på.

Af samme grund bruger mange familier køleskabsdøren som opslagstavle med masser af små magneter på. Andre – som f.eks. Samsung eller LG – placerer skærme på døren, så man kan tjekke kalender, sociale medier eller bestille varer online direkte fra køleskabet.

Italienske Smeg har en helt tredje idé. Hvorfor ikke forvandle køleskabets front til et kunstværk. Det har SMEG gjort flere gange med sine luksus-køleskabet – og gør det nu igen. Altså, hvis man betragter tegneserier som kunst.

I samarbejde med Disney koncernen lancerer Smeg en limiteret serie af sine FAB28 køleskabe, hvor Mickey Mouse er hovedpersonen. Mickey ser faktisk ud til at ville åbne køleskabet for at tjekke, hvad der ligger af lækkerier i det.

Selve køleskabet er typisk Smeg med runde og et lidt buttet, retro design. Indendørs har det den nyeste teknologi med Multi-Flow kølesystem og en Life Plus skuffe med ekstra lave temperaturer.

Det nye Smeg FAB28 Mickey Mouse Refrigerator sælges i øjeblikket på det amerikanske marked til priser fra 2.799 USD eller ca. 19.000 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teenager har genial idé til bilen