Så vilde er vi med Facebook

Commodore 64 Mini er på vej

Retro er trendy. Det har de fleste af os senest opdaget med vinylpladens comeback og re-lancering af klassiske spilkonsoller fra Nintendo og Atari.

Næste trin på retro bølgen bliver en Commodore 64 i mini-udgave. Den kommer til foråret og skal koste 70 USD eller ca. 450 kroner.

Ordet ”Mini” skal tages helt bogstaveligt, for den nye C64 Mini er fysisk kun halvt så stor som den oprindelige 8-bit Commodore, der var et kæmpehit for 35 år siden.

Med mini-udgaven af Commodre 64 følger 35 klassiske spil og et joystick.

Den elektroniske indmad er moderne og nutidig, men C64 anno 2018 bliver nok ikke så behagelig at skrive på som originalen fra 1982, der havde et rigtig godt tastatur at tampe i.

Jeg tvivler dog også lidt på, at folk i dag gider at taste koder i BASIC sproget ind på deres nye C64 – selvom det sagtens kan lade sig gøre.

De vil nok hellere bruge C64 Mini til at spille de 35 klassiske computerspil, der følger med maskinen. Præcist som på den nye, gamle Atari eller Nintendos SNES Classic konsol, der kom på markedet i går.

Blandt de pre-installerede spil på den lille udgave af Commodore 64 er gamle evergreens som ”Impossible Mission”, ”Bounder”, ”Avenger”, ”California Games” eller ”Chip’s Challenge.”

Hvorfor først udsende en C64 i 50 pct format, når der nogle måneder senere skal komme en ny Commodre 64 i fuld størrelse?

Senere næste år skal der så følge en C64 Maxi, der har den fulde størrelse og vil ligne den originale Commodore til forveksling.

C64 Mini markedsføres af det store tyske forlag Koch Media. Maskinen er udstyret med to USB-stik og en HDMI-port til tv eller computer skærm. Et klassisk joystick følger med i prisen.

Desværre ser den skægge nyhed ikke ud til at blive klar før til næste år. Den ville ellers have været oplagt som julegave til den aldrende computer-spiller, der aldrig har glemt de gode gamle dage i 1980’erne. Eller til hans børn og børnebørn, som endelig vil vide, hvad det er, den gamle fabler så meget om….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så vilde er vi med Facebook