TDC NET tilbyder 10 Gigabit fibernet

De fleste er jo nok tilfredse, når de har en fiber-forbindelse på 500 Megabit i sekundet eller en Giga, men der vil altid være nogen, som ikke kan få tingene hurtigt nok. Dem vil TDC NET nu tilfredsstille ved at være det første selskab i Danmark, der begynder at skrue hastigheden markant op i fibernet til private husholdninger. Fra den 10. juni fordobler TDC NET til 2 Gbit/sek i hele sit fibernet, mens adresser med den nyeste teknologi kan glæde sig til 10 Gbit i sekundet. Det vil sige i byer som f.eks. Hillerød, Helsingør og Roskilde. Det bliver ikke TDC NET selv, der transporterer det hurtige internet. Det bliver de internet-selskaber, som lejer sig ind på TDC NET’s fiber….

Gmail kan opsummere lange tekster

Travle mennesker som jeg, der typisk får mellem 60 og 80 email-henvendelser om dagen til mine to blogge, kan godt have problemer med at huske indholdet i hvert eneste brev. De vil uden tvivl blive glade for Googles nye eksempel på praktisk anvendelse af kunstig intelligens (AI). Det er en ”summarize this email” feature, der automatisk samler indholdet af selv meget lange mails og koncentrerer dem i nogle få velsiddende sætninger. Funktionen er i beta-test i øjeblikket, men det varer næppe længe, før den dukker op som en Gemini-opdatering på Gmail. Når det sker, vil det være et skridt imod en smartere og mere effektiv anvendelse af emails hos mennesker, der modtager mange af slagsen, eller hvor de tilsendte mails…

Streaming får musik-industrien til at vokse

2023 blev nok et fint år for den internationale musik-branche. Faktisk et nyt rekordår. Musik-industriens globale omsætning steg nemlig med 10 procent til 28,6 milliarder dollars sidste år. Det svarer til ca. 200 milliarder danske kroner. Det var niende år i træk, at musik-branchen gik frem. Efter adskillige år med nedtur som følge af folks skifte til streaming på især mobiltelefoner, som de gamle musik-direktører slet ikke var forberedte på. Streaming stod i 2023 for 19,3 milliarder dollars – altså langt den største omsætning. Det er der ingen overraskelse i: Gå bare en tur på gaden eller tag bus og tog. Næsten alle sidder med næsen nede i en smartphone og øretelefoner i hovedet. Mere interessant er, at salget af…

Lettere at bruge Spotify på Mac og Windows

Selvom de fleste Spotify brugere formentlig lytter til musikken via en smartphone, glemmer den svenske streaming-gigant ikke sine mange trofaste abonnenter på Windows-pc’er og Apple Macs. De har nu fået en såkaldt ”Desktop Miniplayer”, som skal gøre det nemmere at styre sin musik og sine podcasts end hidtil. Miniplayer’en flyder oven på andre apps, man har i brug på sin computer. På den måde bliver der ikke nogen afbrud i ens arbejde, når man skal tænde og slukke for sin musik-afspiller. Spotifys Desktop Miniplayer skal være selv-forklarende og meget let at betjene. Man kan f.eks. skippe et nummer, justere lydstyrken eller ændre på Repeat funktioner uden at skulle hoppe over i et separat Spotify vindue. Meget smart kan man frit…

Danmark hurtigt ude med Max streaming

Den nye udvidede video-streaming-tjeneste Max åbner den 21. maj i en række europæiske lande, hvor Danmark er blandt de første sammen med Sverige og Norge. Max er resultatet af en fusion af film og tv-serier fra HBO Max, dokumentarer og underholdning fra Discovery samt reportager og live begivenheder fra Eurosports premium abonnenter. Årets første helt store begivenhed på Max bliver De Olympiske Lege i Paris. Som den eneste tv-kanal viser Max hvert øjeblik af sports-eventet i den franske hovedstad. En anden stor begivenhed bliver, når Max har premiere på sæson 2 af fantasy-drama serien ”House of the Dragon” den 17. juni. Den nye Max streaming tjeneste blev lanceret i maj 2023 samt i Latinamerika og Karibien tidligere i år. Med…

Nu er YouSee åbnet hos GlobalConnect

Sidste år indgik YouSee en aftale med fibernet-giganten GlobalConnect om at blive en valgmulighed for de mange danske husstande, der er koblet på sidstnævntes netværk. Fra i dag er der åbnet for sluserne, så over 76.000 kunder hos GlobalConnect kan vælge YouSee produkter inden for underholdning og lynhurtigt internet. YouSee fejrer ankomsten til GlobalConnect med et attraktivt tilbud, hvor man kan få 1.000 Mbit internet for 349 kroner om måneden. Med i prisen følger YouSees glimrende Mesh Router. Ifølge YouSee er oprettelsen gratis. De første tre måneder er til halv pris for nye kunder frem til den 30. april….

Nordisk fiberkabel i superklassen placeret

GlobalConnect har i dag færdiggjort et 2.600 kilometer langt super-fiber-kabel, der går fra det nordlige Sverige til Berlin og passerer Danmark undervejs. Med det nye kabel kommer GlobalConnect op på et fiber-netværk, som spreder sig over 200.000 kilometer i Nordeuropa. Selve navnet GlobalConnect er ikke bredt kendt i Danmark, selvom en pæn del af vores datatrafik kører via den svensk-ejede virksomheds fiberkabler og datacentre. Her i landet handler GlobalConnect mestendels med tusinder af erhvervskunder. Desuden lejer andre teleselskaber sig ofte ind på GlobalConnects kabler i stedet for at lægge egne i jorden. I Sverige og Norge er GlobalConnect til gengæld meget kendt. Ikke mindst, fordi selskabet leverer hurtige fiberkabler til over 302.000 private kunder og boliger. Det nye fiberkabel i…

Spotify får musik-videoer, men ikke i DK

Svenske Spotify og Google-ejede YouTube har længe luret på hinanden, men det er sjældent, at de er kommet på direkte kollisions-kurs. Det kommer de nu, hvor Spotify vil udvide sit tilbud af musik-streaming og podcasts med musik-videoer. Fremover skal Spotify både ses og høres. I første omgang lader Spotify sine Premium abonnenter i en række lande få adgang til videoer på deres smartphone, pc og tv. Udvalget vil dog være begrænset, men bl.a. omfatte musik-videoer store stjerner som Ed Sheeran og Ice Spice. 11 lande er med i første bølge, som dækker Spotify brugere i Sverige, Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Italien, Brasilien, Colombia, Indonesien, Kenya og Filippinerne. Spotify begrænser antallet af markeder for bedre at kunne måle og reagere på…

Pas på AI-skabte profiler i sociale medier

Kunstig intelligens (AI) har mange fascinerende fordele og bliver uden tvivl et stadig større element i vores online hverdag. AI har dog også sine bagsider, som de fleste af os sikkert allerede har oplevet i emails, fotos og anden kommunikation på internet. Senest har politiet f.eks. advaret om, at falske online henvendelser er steget i forbindelse med Skats offentliggørelse af danskernes årsopgørelse. Over to millioner borgere har været inde på Skats hjemmeside for at se, om de skal have skat tilbage eller betale efter. Det sker ved hjælp af MitID, som er blevet et af de områder, hvor cyber-kriminelle er begyndt at husere med stadig mere velskrevne emails. Ofte genereret ved hjælp af AI. Det samme gælder i online dating,…

De bliver ramt af EU’s nye DMA-regler

I torsdags trådte EU’s meget omtalte Digital Markets Act (DMA) i kraft. For de seks giganter på internet – Apple, Google, Amazon, ByteDance / TikTok, Microsoft samt Meta – kom de nye og strammere regler ikke som noget nyt. De såkaldte  ”gatekeepers” blev alarmeret for seks måneder siden, og den 7. marts skulle de bare stå klar med en beskrivelse af, hvad de havde gjort for at overholde de nye EU-regler fremover. Mange andre knap så store internet-virksomheder fik beskeden fra EU, at de nu skulle gå i gang med at ændre sig. Om seks måneder vil de stå skoleret for EU, som de seks store gør lige nu. DMA-reglerne blev foreslået første gang tilbage i 2020. Europa Parlamentet og…

Nuuday er vendt tilbage til fremgang

Efter en længere periode med tilbagegang ser Nuuday ud til at have fundet tilbage i vækst-sporet. I fjerde kvartal af 2023 fik Nuuday således 9.000 nye mobil-abonnenter og 19.000 nye kunder i den vigtige fibernet-forretning. Det gav en vækst i service-omsætningen på to procent. Nuuday er navnet på den tidligere TDC koncern, der omfatter mere bredt kendte selskaber som f.eks. YouSee, Hiper, TDC Erhverv, Relatel, Eesy og Telmore. Slutspurten i oktober, november og december bragte Nuuday op på 20.000 nye mobil-abonnementer set over hele 2023. Totalt set fik koncernen 81.000 nye kunder sidste år. Dermed har Nuuday nu 3.262.000 mobil- og 1.007.000 bredbånds-abonnenter. Nok så vigtig for forbrugere er, at Nuuday omsider er gået i gang med udskiftningen af sine…