Hver fjerde kvinde vil ikke i it-branchen

Jobmuligheder er der masser af. Den danske it-branche mangler dygtige folk. Løn og arbejdsvilkår er gode. Karriere-muligheder er fine, og man kan være med til at sætte sit eget aftryk på den digitale udvikling af det danske samfund. Alligevel gider kun få kvinde at søge job i it. Branchen er åbenbart fortsat mindre attraktiv i kvinders øjne end andre dele af erhvervslivet. Hver fjerde kvinde – 26 procent – vil ikke arbejde i it-branchen. Hos de unge kvinder mellem 18 og 34 år er procenten endnu højere, nemlig 29. Kun 13 procent af 1.000 kvinder fra 18 til 65 år, som har deltaget i den nye Voxmeter analyse, ser it-branchen som mere attraktiv end andre brancher. Undersøgelsen er lavet for…

Linux er nu større end nogensinde

(Opdateret) Linux er ikke ligefrem det styresystem, man hører mest om. I den store offentlighed er Windows, Android, MacOS og iOS langt mere kendte – og udbredte. Ikke desto mindre kan Linux, der er en finsk udviklet variant af Unix, lige nu fejre den ene rekord efter den anden. Linux har således erobret 4,03 procent af det globale styresystem-marked, fortæller februar-rapporten fra analyse-firmaet Statcounter. Det måler på online trafikken på 1,5 millioner websider, der havde over fem milliarder bruger-besøg i årets anden måned. Ifølge Statcounter er udbredelsen af Linux vokset med hele 31,3 procent siden juni 2023. Sammenligner man med situationen for fem år siden, er forskellen endnu større. I februar 2019 havde Linux kun en global markedsandel på 1,58…

Nuuday er vendt tilbage til fremgang

Efter en længere periode med tilbagegang ser Nuuday ud til at have fundet tilbage i vækst-sporet. I fjerde kvartal af 2023 fik Nuuday således 9.000 nye mobil-abonnenter og 19.000 nye kunder i den vigtige fibernet-forretning. Det gav en vækst i service-omsætningen på to procent. Nuuday er navnet på den tidligere TDC koncern, der omfatter mere bredt kendte selskaber som f.eks. YouSee, Hiper, TDC Erhverv, Relatel, Eesy og Telmore. Slutspurten i oktober, november og december bragte Nuuday op på 20.000 nye mobil-abonnementer set over hele 2023. Totalt set fik koncernen 81.000 nye kunder sidste år. Dermed har Nuuday nu 3.262.000 mobil- og 1.007.000 bredbånds-abonnenter. Nok så vigtig for forbrugere er, at Nuuday omsider er gået i gang med udskiftningen af sine…

Her er de største tech-bøder fra EU

I sin efterhånden langvarige kamp mod de amerikanske tech-giganters magt har EU Kommissionen forleden dag idømt Apple en bøde på 1,8 milliarder euro eller godt 12 mia. danske kroner. Det var, fordi EU mener, at Apple håndterer grove App Store regler ved at forhindre andre end sine egne udviklere af musik-streaming apps fra at informere iPhone brugere om alternative og billigere tjenester end Apple Music. Ifølge EU har det gjort det dyrere end nødvendigt for forbrugere at abonnere på streaming tjenester. Desuden har det været sværere at søge efter relevante tilbud end Apples egne. De 1,8 milliarder euro kunne lyde som mange penge. Det er det da også, for det svarer til 0,5 procent af Apples årlige omsætning. Alligevel er…

Instagram er dobbelt så populær som TikTok

Med over 2,4 millioner månedlige brugere og over en halv milliard, der kigger forbi hver eneste dag, er Instagram fortsat mindre i brugertal end Facebook og YouTube. Omvendt er Instagram langt den mest populære af alle sociale medier. Faktisk dobbelt så populær som sin primære konkurrent – hurtigt voksende og ofte kontroversielle TikTok. 16,5 procent af alle social media brugere udpeger nemlig Instagram som deres favorit. Det samme siger kun 7,4 procent om TikTok. Facebook. Med 12,8 procent ligger Facebook også langt foran TikTok, viser nye tal fra amerikanske OnlyAccounts.io. Også annoncører betragter Instagram som den bedste platform at markedsføre på: Ifølge HubSpots’ ”2023 Social Media Marketing Report” peger næsten 25 procent på Instagram som online stedet, hvor de kan…

Android brugere skifter til ældre iPhones

Mobiltelefon-markedet er ikke fastlåst. Hele tiden sker der forbruger-vandringer fra det ene mærke til det andet – og måske allerstærkest mellem de to store grupper iPhone og Android. Flytningen sker mest fra Android til iPhone og ikke omvendt: Den har været på mellem 11 og 19 procent af Android brugere i årene fra 2019 til 2023. Med andre ord skifter op til hver femte ejer af Android telefoner over til iPhone-lejren. Det viser nye tal fra det amerikanske analyse-bureau Consumer Intelligence Research Partners (CIRP) og gælder udviklingen i USA. Ikke Danmark, hvor iPhone ligger nogenlunde stabilt på en markedsandel på omkring 60 procent. På den anden side betragtes USA fortsat som det vigtigste marked af alle for smartphones. Derfor er…

Disse mobiler købte danskerne i februar

I den seneste uge har jeg her på Leifshows vist hitlister over de mest solgte mobiler og mobilmærker i Europa og hele verden. Vi har til gengæld manglet det lokale. Nemlig ranglister over, hvilke smartphones vi danskere køber flest af. Den kommer så her, hvor jeg kan vise de 10 mest solgte mobiler i den netop overståede februar hos to af Danmarks største teleselskaber. I et æble-forelsket land som vores vil iPhones altid dominere salgslisterne. Det gjorde de også i den forløbne måned, men ikke helt så stærkt som normalt. Hos Telia har hele fire forskellige mobil-mærker nemlig sneget sig ind i Top-10, mens kunderne hos teleselskabet 3 åbenbart kun køber smartphones fra Apple, Samsung og OnePlus. Her er først…

Google Pixel 8 er årets mobil 2023

Hvert år i forbindelse med den store Mobile World Congress (MWC) udstilling i Barcelona klapper telebranchen sig selv på skulderen ved at kåre “årets bedste” i en række kategorier. Kåringerne foregår ikke helt så pralende og overdådige som, når filmbranchen uddeler Oscars eller musik-industrien sine Grammies. Men det er uden tvivl forbundet med en god portion prestige, når en smartphone bliver udnævnt til den ”bedste i 2023” og dermed overhaler et felt af kandidater, der tæller iPhone 15, OnePlus Open, Samsung Galaxy Z Flip5 og Samsung Galaxy S23 familien. Æren som årets bedste smartphone tilfaldt denne gang Googles Pixel 8, som landede på det danske marked i oktober sidste år. Pixel 8 – og især Pixel 8 Pro – modellen…

Her er verdens 10 mest populære mobiler i 2023

Apples iPhone 14 telefoner var de mest solgte i Danmark i 2023. Det er der slet ingen tvivl om, når man samtidig ved, at iPhones sidder på en markedsandel på omkring 60 procent her i landet. iPhone 14 var imidlertid også verdens mest populære smartphone sidste år. 3,8 procent af de i alt 1,1 milliard solgte mobiler var denne ene model. Storebror iPhone 14 Pro Max landede på en global andenplads med 2,8 procent markedsandel, mens den langt nyere iPhone 15 Pro Max erobrede en femteplads med 1,7 procent. At topmodellen i iPhone 15 generationen placerer sig så flot, er vildt imponerende. Telefonen nåede kun at være på markedet i godt tre måneder af 2023 for at sælge så godt….

5G er stadig kun i start-hullerne

Det kan godt være, at de danske teleselskaber praler af, at de nye 5G mobilnet er ved at dække hele Danmark. Helt så fornemt ser det bestemt ikke ud i mange andre lande verden over. Faktisk står 5G stadig i starthullerne, viser den årlige Mobility Report fra den svenske telegigant Ericsson. Ved udgangen af 2023 var der nemlig ”kun” 1,5 milliard mennesker verden over, som havde en smartphone med et 5G abonnement. Til næste nytår vil det være to milliarder. Til sammenligning har fem milliarder en 4G telefon, der vil være rigelig hurtig for 90 procent af forbrugerne. 5G blev ellers betragtet som den helt store åbenbaring, efter at interessen for nye smartphones var ved at ebbe ud godt 15…

iPhone og Galaxy kappes om europa-mesterskab

Det er ikke kun i lille Danmark, at det går godt for iPhones. Herhjemme har Apples telefoner en markedsandel på mellem 50 og 60 procent. Det går også fint ude i hele Europa, hvor Apple vandt store markedsandele fra Samsung i fjerde kvartal af 2023. Naturligvis fremskyndet af de nye iPhone 15 modeller, der havde verdens-premiere i september sidste år. Ifølge analysefirmaet Canalys var hver tredje nye mobil købt i Europa i oktober, november og december en iPhone. Dermed overhalede Apple sin ærkerival Samsung i fjerde kvartal og blev Europas suverænt største mobilmærke i fjerde kvartal. Apple gik således frem fra 31 til 33 procent markedsandel, når man sammenligner med samme periode i 2022, mens Samsung faldt tilbage fra 32…