Vil I betale for Facebook i fremtiden?

Casio ur ved altid, hvor du er

Når de fleste skal kommentere begrebet smartwatch, svarer de ure, der kan spille musik, bruges til fitness og motion eller en ting på håndleddet, man kan tale telefon i.

Andre køber smart-ure, fordi de kan være meget moderigtige at have på. Man kan jo ændre deres urskive, så den passer i stil og farve med det tøj, man ellers bærer.

Atter andre elsker smartwatches, fordi de kan være gode til at spille golf med. De viser banernes udseende på skærmen, rådgiver om den rigtige driver og holder styr på spillerens score cards.

Langt færre har opdaget, at smartwatches også er ideelle til mere ekstreme outdoor aktiviteter. Som f.eks. ekspeditioner ud i naturen, hiking, bjergbestigning, sejlsport, vandreture osv.

Den niche sætter japanske Casio sig op med sine avancerede Pro Trek ure, hvor WSD-F20A modellen er det seneste nye. Det kan nemlig ikke kun vise en del praktiske ting på sit display. Uret kan også tåle mosten udendørs.

WSD-F20A lever således op til det militære MIL-STD 810G krav om solid opbygning, vandtæthed og modstandsdygtighed i det hele taget. Casio nyheden er f.eks. vandtæt ned til 50 meters dybde, hvis man lige vil tage sig en dykkertur eller taber uret i havet.

Casios smartwatch indeholder snesevis af sensorer og kan f.eks. fortælle sin bruger om sin eksakte placering geografisk via GPS. Det har højdemåler, barometer, termometer, digitalt kompas, verdensur og aktivitetsmåler.

Styresystemet er Googles seneste Wear OS – det tidligere Android Wear – der sikrer trådløs kompatibilitet med både iPhones og Android telefoner. Casio har modificeret Wear OS med en del nye features i sin Moment Setter+ app. Der er f.eks. både kamera og mikrofon, så man kan holde trådløs kontakt med andre.

Dertil kommer, at Casio har lavet aftaler med ni større producenter af apps, der vil skræddersy deres produkter til WSD-F20A. Det vil bl.a. betyde, at man får adgang til apps som Fishbrain til lystfiskere, ViewRanger eller Hole19 til golfere.

Naturligvis ser Casio WSD-F20A også super cool ud med sit barske design. Urkassen kan tåle fald på en klippe, og betjeningen sker via store knapper, som også kan aktiveres med handsker på. LCD-displayet har to lag og kan ikke ridses, men kan vise digitale landkort både online og offline.

Casio WSD-F20A skal komme på markedet fra maj. Den danske pris kendes ikke endnu, men internationalt skal det seje outdoor ur koster 399 USD eller ca. 2.500 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil I betale for Facebook i fremtiden?