Hvad med et nyt gratis spil hver dag?

Casio smartwatch til outdoor freaks

Hvis der blandt mine mange trofaste læsere skulle være nogle, der elsker at færdes udendørs og langt fra alfavej. Som tager på trek og eventyr. Der engang imellem farer vild. Klatrer i bjerge, kæmper sig igennem jungler, ørkener eller enorme vidder med sne. Så kan de næppe klare sig med et almindeligt smartwatch.

De har snarere brug for Casios nye WSD-F30 ur, der ikke kun ser sejt ud. Det er nyheden også. Især når man sammenligner med de fleste andre smartwatches på markedet. De kan kun bruges i civiliserede områder, mens Casios nyhed har det bedst alle andre steder.

Casio Pro Trek WSD-F30 er f.eks. udstyret med en meget præcis GPS, der udnytter både de russiske Glonass og japanske Michibiki netværk af satellitter. Ud over naturligvis de amerikanske GPS sendere og modtagere, der svæver over jorden.

Casio nyheden har selvfølgelig også andre, mere almindelige smartwatch features som emails, kalender alarmer osv.

Den vigtigste nyheder i Casio uret er dog nok, at det kan guide en gennem geografikken i op til tre dage, mens man er offline. Man skal dog have downloadet de digitale kort på forhånd. Det er en utrolig lang tid, når man ved, hvor strømslugende GPS er for almindelige smartwatches. De kører højest en halv dag, inden de skal have ny energi i batterierne.

Pro Trek WSD-30 har selvfølgelig også de andre kvaliteter, der kendetegner Casios outdoor ure. Det vil sige ekstrem hårdførhed, dyk ned til 50 meters vanddybde, valget mellem monokrom og farvevisning på skærmen. Desuden har uret sensorer, som f.eks. kan vise lufttryk, højdemåler, barometer, temperatur eller et magnetisk kompas.

Casio nyheden bruger den seneste nye Bluetooth strømspare funktion til at kommunikere med f.eks. en smartphone. Uret har en trykfølsom touch skærm og et Li-ion batteri, som kan oplades trådløst på kun tre timer.

Den seje nyhed til håndleddet er fremstillet i rustfrit stål og kunststof og fås i farverne sort/blå, sort/orange og helt sort. Uret koster 549 USD eller ca. 4.100 kroner. Den danske pris er endnu ikke kommet på Casios hjemmeside….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med et nyt gratis spil hver dag?