Hvilke sociale medier bruger Danmark?

Calorieco tæller kalorier

Panasonic kender danskere normalt  fra tv-apparater, stereo anlæg (Technics), kameraer, supersolide tablets, varmepumper eller hårde hvidevarer. Men nu vil den japanske elektronik kæmpe også hjælpe sit publikum til at tabe sig i vægt og spise sundere.

Den slags bruger moderne mennesker diverse diæt-apps til på smartphone eller tablet. De læser fødevare fabrikanternes indholds-lister og lytter til, hvad andre skriver og mener. Diæter er ”influencernes” paradis.

Problemet er blot, at de kalorie-angivelser, man får serveret, ikke altid holder. En burger på  én restaurant, der oplyser indholdet i detaljer, har jo ikke samme antal kalorier og joule som burgere andre steder.

Panasonic har udviklet et elektronisk apparat, der på 10 sekunder skal kunne give et eksakt kalorie-tal på enhver fødevare eller en komplet ret, man sætter ind i det.

CaloRieco præsenteres i øjeblikket på Ceatec 2017 messen i Japan. Messen med 667 udstillere giver indblik i, hvad teknologi vil betyde for fremtidens samfund, virksomheder og boliger.

Man putter sit måltid ind i CaloRieco, som om det var en mikrobølge ovn. Ved hjælp af lysstråler og reflektioner kan computeren bestemme det ernærings-mæssige indhold som f.eks. kalorier, fedt, proteiner, sukker, vitaminer og kulhydrater.

 

Fremgangsmåden kan minde om et professionelt masse-spektrometer. Bare meget mere let anvendelig og vist ikke helt så nøjagtig. Men rigeligt præcist til at give et detaljeret billede af  en fødevares eller et måltids indhold.

CaloRieco er udtænkt og udviklet af Panasonics idé tænketank Game Changer Catapult. Lige nu tester man publikums reaktion på opfindelsen.

Efterfølgende bliver der taget stilling til, om CaloRieco skal sættes i storproduktion – og til hvilken pris den smartphone styrede ”mad-måler” kan sælges.

Panasonic fortæller, at man især vil satse på folk med f.eks. diabetes eller overvægt og deres familier. Det er jo rigtigt  mange mennesker worldwide….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke sociale medier bruger Danmark?