Duo giver trådløs strøm til to gadges

Cafe X er en barista robot

Man siger jo, at det kræver kærlighed, kunnen og en menneskelig hånd, når mad skal tilberedes ordentligt og perfekt. Men hvad med noget så mekanisk som at lave en kop kaffe?

Selvfølgelig vil baristaer og kaffe-afficionados hævde, at det kræver lige så meget håndelag og følelse at lave en rigtig god kop mokka. Sandt nok, men bevægelserne man foretager sig, når en cappuchino, en latte, en espresso eller en Americano er jo de samme gang på gang. Mange gange om dagen.

Nu kommer så ingeniørerne ind i billedet. De sidder i caféen og ser deres kaffe bliver lavet – og de tænker: Hey – det må man da kunne bygge en robot til at gøre.

Dygtige baristaer lærer robotten bevægelser og giver den de bedste råvarer at arbejde med. Bagefter kan maskinen med en robotarm udføre opgaverne tusinder af gange i samme kvalitet. 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.

Robotten skal ikke have kaffepauser, frokost, gå på toilettet eller overholde arbejdstids-bestemmelser. Den skal blot rengøres med jævne mellemrum og efterses, når noget ikke virker ordentligt. Ligesom en menneskelig café medarbejder i øvrigt.

Cafe X har udviklet en af verdens første robotter, der kan lave kaffe. Hurtigt og mange gange om dagen. Den er ikke snakkesalig som café folket på begge sider af disken. Og den skriver ikke navnet forkert på personen, der har bestilt kaffen. Kunden kan nemlig selv indtaste det på sin smartphone skærm via en app.

Den første Cafe X kiosk med den nye robotarm serverer masser af frisk kaffe på et travlt gadehjørne i downtown San Francisco.

Det nye CafeX system mekaniserer ikke kaffemaskinen. Det snarere erstatter baristaen og pigerne, der plejer at lave kaffen til kunderne. Man indtaster blot sin ordre på en skærm sammen med sit navn og sin betaling – og så går robotten straks i gang.

Robot-armen betjener espresso maskinen, tager glas eller kop frem i den rette størrelse, hælder ingredienserne i, rører rundt og afslutter gerne med et mønster i kaffeskummet. Lad det være butikkens logo, dagens motiv – eller man giver kunden mulighed for at vælge det selv.

Cafe X robotten skal kunne lave tre forskellige kopper kaffe på én gang, og hastigheden er op til to kopper i minuttet. Den laver ingen menneskelige fejl og kan sågar række den færdige kop kaffe hen på disken til kunden.

Man bestiller enten sin friskbryggede kop kaffe fra en touch skærm som denne eller snart via en app på mobiltelefonen

Inden længe vil vi uden tvivl se de første rent robot-drevne cafeer. Jeg tvivler dog på, at de bliver en succes. Hvem har lyst til at gå ind i et maskinrum for at drikke en kop kaffe og/eller hygge sig med venner og veninder?

Cafe X er godt klar over den risiko. Derfor understreger robot-fabrikanten, at der altid vil være brug for smilende og søde café medarbejdere til at servere kaffen ude ved bordene, til at rydde op på bordene, til at modtage kontant betaling og til at fylde robottens depoter op. Selvom hånden på hjertet – det kunne selvkørende robotter også sagtens ordne.

Den første Cafe X Robot Kiosk i anden generation fik sin debut i San Franciscos gader for godt en måned siden. Den kan stå på et torv eller et trafikeret fortov – helt alene og uden personale….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Duo giver trådløs strøm til to gadges