Pas på mobile chok i sommerferien

Byg din egen Wall of Sound

Tilbage i 1960’erne var ”the wall of sound” et berømt begreb, der havde med indspilningen af popmelodier at gøre.

Den legendariske producer Phil Spector opfandt teknik ved at lægge flere lag af lyd oven på hinanden, end der egentlig var spor på båndoptageren. Og så var det hele i mono dengang.

Resultatet var en meget stor lyd, som bl.a. popgrupper a la The Ronettes, The Crystals og Ike & Tina Turner brugte den. Det samme gjorde Beach Boys og Beatles (på bl.a. ”Let it Be”).

10 år senere vendte begrebet ”Wall of Sound” tilbage. Denne gang dog i en ny måde at arrangere højttalere på en scene. Det var legendariske Grateful Dead, der fra 1974 havde en væg af højttalere både bag sig og ved siden af musikerne. En teknik, som senere er blevet brugt af mange andre musikere og artister.

Men nu har vi altså 2018, og ”The Wall of Sound” optræder for tredje gang i musik historien. I noget mindre format end hos Grateful Dead, men moderne tiders højttalere, der kan stables som LEGO klodser, skal jo også primært bruges i folks hjem.

Genopdagelsen kommer fra amerikanske Soundots. Her har man udviklet et sæt trådløs højttalere, der egentlig ligner mange andre Bluetooth bokse fra f.eks. Bose, JBL eller LG. Det specielle ved de Ai-2 er dog, at de er modulære i natur.

Ved at sætte tre Soundots sammen kan man få en ganske kapabel soundbar til sit tv.

Man kan f.eks. klikke to eller tre sammen vandret, så de kan bruges som en buet soundbar under ens tv. Eller man kan stable adskillige Ai-2 oven op hinanden, så de danner en væg af lyd. Jo flere mursten – undskyld bokse – desto højere kan det trådløse anlæg spille.

Hver Ai-2 højttaler måler 18,4 gange 6,4 gange 6,4 cm, så de er hver for sig ganske små. De vejer bare 750 gram hver og rummer to 48 mm fuldtone enheder med aluminium membran samt en digital Klasse D forstærker på 2 x 15 watt.

Ideen er, at man begynder med en enkelt eller to Soundot bokse. Når økonomien tillader det, og/eller behovet melder sig, kan man udvide med ekstra højttalere. De låses sammen ved hjælp af magnetiske kontakter og kommunikerer indbyrdes via trådløs optisk teknologi.

Højttalerne har også to USB-C stik til at koble eksterne lydkilder som f.eks. en laptop, et stereoanlæg eller et tv på. Hver boks har desuden et batteri, så de kan spille i op til 10 timer uden stikkontakt.

Soundots fås med indbygget lysshow, der styres fra app’en på ens mobiltelefon eller tablet.

Men nu kommer så det rigtigt smarte. Soundot har indbygget en vis form for kunstig intelligens i Ai-2 højttalerne. Den sørger for en korrekt fordeling af lydtrykket til hver boks, holder øje med batteri-status og sikrer, at det altid kun er betjenings-panelet på den øverste højttaler, der er aktiveret.

Naturligvis vil de fleste bruge den medfølgende app til iOS og Android til at betjene Soundot højttalerne, og mon ikke den helt moderne Bluetooth 5.0 modtager, der vil blive anvendt til at sende streamet musik til ens Wall of Sound?

Soundots hævder, at en enkelt Ai-2 højttaler kan spille overraskende højt og rent med en bas, der ikke er helt tosset. Bedre bliver det naturligvis, når man begynder at udvide med flere bokse. En enkelt Ai-2 højttaler leverer et frekvens-område fra 70 til 20.000 Hz og et maksimalt lydtryk på 90 dB. Kobles en ekstra på, fordobles effekten til 30 watt, bassen øges til 55 Hz og lydtrykket til 96 dB – og så videre.

De interessante højttalere kan i øjeblikket forudbestilles via iværksætter portalen Kickstarter til priser fra 159 USD for en enkelt Ai-2 boks. Det er ca. 1.000 kroner. Køber man to, får man dem til 279 USD eller ca. 1.800 kroner….

Her kan man se udviklingen, når man sætter flere Soundots højttalere sammen. Så kan de spille lige så højt som musikken ved en rock koncert.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på mobile chok i sommerferien