Nu bliver tattoos audio-visuelle

Byg din egen pladespiller

Når ting bliver trendy, dukker der altid sjove, anderledes og nogle gange lidt småskøre påfund op i kølvandet på populariteten.

Tag nu bare grammofonerne. Vinylplader har fået et comeback og er cool for alle generationer. Både dem, der er vokset på med LP’er og for dem, som kun har set de roterende musikskiver på film, tv eller har fundet forældrenes gamle på loftet.

Det seneste nye er, at fingerfærdige musik entusiaster kan bygge deres egen pladespiller i pap. Præcist samme materiale i øvrigt, som Apple leverer sine produkter i.

20 minutter tager det at samle sin egen pladespiller. Der er kun brug for hobbykniv, saks og skruetrækker.

Spinbox kommer komplet med alle løsdele og en betjenings-vejledning. Forestil jer at købe en ny IKEA ting, der kan spille musik.

Ifølge fabrikanten tager det under 20 minutter at bygge sin egen grammofon, der ovenikøbet skal kunne spille i passabel Hi-Fi lignende kvalitet.

Mest forsigtighed og omhu kræver tonearm og pick-up. Her er der tale om følsom mekanik, der skal indstilles og udbalanceres meget præcist for at gengive tonerne fra vinylskiven uden forvrængning og mislyde.

Spinbox er transportabel. Bare der er adgang til strøm, spiller den musik overalt.

Man begynder med at montere indmaden – motor, drivrem, strømforsyning. Derefter tager man den papkasse, som kittet blev leveret i, skærer den op efter en skabelon og forvandler den til pladespillerens kabinet. Til sidst sættes tonearm, pickup, pladetallerken og knapper på.  Se videoen nederst i denne artikel.

Spinbox leveres med sin egen lille stereo forstærker og to højttalere. Den behøver ikke at forbindes til andet eksternt end en stikkontakt via et Micro-USB stik bag på pladespilleren. Spinbox er sit eget hjemmelavede musik anlæg.

Tilmed er pladespilleren transportabel. Der er et integreret bærehåndtag, og papmaterialet er coated, så det er vandtæt. I hvert fald så meget, at lyden ikke tager skade af en regnbyge.

Pladespilleren kan skræddersys med kabinetter i forskelligt farvede kabinetter af vandtæt pap.

Omvendt er vinylplader jo ikke noget, man sådan bærer rundt på. De er tunge og uhandy. Men selvfølgelig – hvis man skal besøge en ven eller et familie-medlem, der har grammofonplader, men ingen pladespiller, er Spinbox ganske praktisk.

Nyheden skal kunne afspille vinyl med både 33, 45 og 78 omdrejninger og pladestørrelser fra 7 til 12 tommer – singler og LP’er. Med andre ord dur Spinbox også til bedste- eller oldeforældrenes helt gamle lakplader, der roterede 78 gange i minuttet.

Gør-det-selv pladespilleren fra Spinbox vil om kort tid blive lanceret som Kickstarter projekt, så man skal forudbestille sit eksemplar med senere leverance.

Prisen er endnu ikke offentliggjort, men Spinbox oplyser, at man nemt ville kunne skræddersy sine pladespiller med kabinet i forskellige farver og et udvalg af ekstra features….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver tattoos audio-visuelle