G-Light er smartere lys til cyklen

Byg din egen mobil

Det danske gør-det-selv publikum er stort og trofast. Rigtigt mange vil hellere skrue, save og hamre selv end lade en professionel (og dyr) håndværker foretage reparationer og forbedringer i hjemmet.

Til gengæld er der ikke så mange længere, der fægter rundt med loddekolber og løse komponenter, som f.eks. skal blive til lysshows, forstærkere, højttalere og måle-instrumenter. Det er meget nemmere at købe en færdig gadget ”made in China”.

Det samme gælder naturligvis for smartphones. Hvem kunne være så tosset at bygge sin egen mobil. Bare det at købe en moderne processor er dyrere end at købe en komplet telefon. Og hvordan får man fat i gode skærme og værktøjer, der kan lave det fysiske chassis og cover, så det hele ser pænt og lækkert ud?

Ældre læsere af min Leifshows blog vil føle sig hensat til de goe gamle Jostykit dage med hjemmebyggede lysshows og den slags.

MAKERphone forsøger alligevel. Det er markedets eneste mobil til hjemmebyg. Komplet med al elektronik, software, firmware og en skabelon at anbringe det hele i.

Målgruppen er dels nørder, der elsker at have en loddekolbe i hånden. Dels er det måske især teenagere, som gerne vil lære, hvordan en mobiltelefon fungerer.

Elektronik ingeniører in spe, som Danmark jo slet ikke kan få nok at til at designe fremtidens robotter, radar-systemer, energi elektronik og avancerede it-systemer.

 

 

 

OK – MAKERphone er måske ikke lige så elegant at se på som den seneste iPhone Xs, Huawei P20 eller Galaxy A9. Men gør-det-selv byggesættet skaber trods alt en stolt ejer – og en mobil, der kan bruges til at tale i telefon i, sende og modtage sms, afspille musik, gå på nettet med via Wi-Fi eller more sig med et par simple spil som f.eks. ”Space Invaders”, ”Pong” eller ”Snake.”

Ifølge fabrikanten bliver selvbyggeren ført igennem alle hemmeligheder, hvordan en mobiltelefon fungerer. Han eller hun lærer sammensætning af hardware og programmering i Scratch og Python sprogene af den software, der får det hele til at spille.

Man behøver i princippet ikke være en ekvilibrist med en loddekolbe, men det er en fordel at vide, hvad der er den meget varme del af værktøjet. Desuden er det nok godt at have en rolig hånd. Mikro-elektronik er noget sart noget at omgås.

Hvor mange har set en moderne mobiltelefon indeni?

Kittet kommer med alle nødvendige komponenter og løsdele inklusive en Arduino processor. Byggevejledningen skal være lettere at forstå end IKEAs. Efter endt samling og oplæring vil man sågar være i stand til at skrive sine egne apps og computerspil, lover MAKERphone.

Lige nu søger MAKERphone finansiering via iværksætter portalen Kickstarter, og det går rigtigt godt. På få dage er der allerede kommet over fire gange penge ind som nødvendigt. Det sikrer så også, at man vil få sin gør-det-selv mobil leveret i november. I god tid til en julegave.

Prisen er bestemt overkommelig, hvis man ikke indregner sin timeløn. MAKERphone koster 94 USD eller ca. 600 kroner….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

G-Light er smartere lys til cyklen