Drik vin på en anderledes måde

Brug Facebook mere effektivt

Kender I nogen, der bruger uhyggelig meget tid på Facebook? Hiver mobilen frem hvert femte minut for at se, om der er nye opdateringer? Eller tænder laptoppen som det første om morgenen for derefter at bruge en halv time på at scrolle igennem de seneste timers nyhedsstrøm?

De mennesker findes, og der er rigtigt mange af dem blandt Facebooks 2,2 milliarder medlemmer. I alle andre og i alle dele af verden – sikkert også i jeres bekendtskabskreds. Måske ligefrem jer selv.

Facebook er mange gange blevet beskyldt for at være direkte skadelig for sine brugere. Skandalen med misbrug af medlemmernes private data har yderligere hældt benzin på bålet, selvom Facebook ikke ser ud til at have taget skade selv. Omsætningen vokser, og kun en forsvindende lille del af brugerne har forladt det sociale medie.

Et lækket spionbillede af Facebook nye time manager. Her vil man kunne holde øje med, hvor lang tid man bruger i det sociale medie – og sætte grænser for ens tidsforbrug på Facebook.

Ikke desto mindre har Facebooks ledelse fået sig en forskrækkelse af al den negative omtale og politikernes pludselig interesse i at stække vingerne på verdens største online forsamling af mennesker.

Facebook har gjort det nemmere at sikre sig mod misbrug og tapning af ens private data, og nu vil Facebook ligefrem hjælpe med at begrænse brugen af sig selv.

I hvert fald er Facebook i fuld gang med at udvikle et ”time management” system, der skal advare brugerne om, hvis de tilbringer ufornuftig lang tid i det sociale medie. Den nye Facebook funktion viser præcist, hvor mange minutter og timer man har tilbragt på Facebook – på en dag, over en uge eller en måned.

Mark Zuckerberg mener, at det gælder om at bruge sine timer på Facebook så godt som muligt – ikke som tidsspilde.

Meget smart vil Facebook lade folk sætte individuelle timere, der bestemmer ens Facebook-tidsforbrug. Overskrider man f.eks. den halve time, man vil være på ”fjæset”, lukkes man simpelthen ude.

Facebook har ikke været ude med detaljer om den nye feature, men man har indrømmet, at den blive prøvekørt hos et begrænset antal brugere lige nu.

”Vi arbejder altid på at finde nye veje, der kan hjælpe med at bruge tiden på Facebook så godt og effektivt som muligt,” erklærer en Facebook talsperson til flere amerikanske medier.

Facebooks topchef Mark Zuckerberg har flere gange været ude med udtalelser om, at folk godt må bruge det sociale medie mere effektivt. Om det så måtte betyde, at brugerne besøger Facebook mindre end i dag.

Talspersonen bakker dermed op om flere udtalelser, som Facebooks grundlægger og topchef Mark Zuckerberg kom med tidligere på året.

Da skrev Zuckerberg i et blog indlæg, at et af hans store fokus områder for 2018 ville være at sikre, at den tid, vi alle bruger på Facebook, bruges godt.”

Zuckerberg har ved flere lejlighed understreget, at målet må være at gøre Facebook mere meningsfyldt. Også selvom det kunne betyde, at man brugte mindre tid i det sociale medie….

Her er den tweet fra i fredags, der afslørede, at Facebook er på vej med en time management system til sine brugere.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drik vin på en anderledes måde