Medie succes i skyggen af Facebook

Brikk viser de nye iPhones først

Egentlig er det først i morgen onsdag aften, at Apple præsenterer sin nye 2018 kollektion af iPhones. Men allerede dagen før har den amerikanske ”forædler” Brikk åbnet for salget af iPhone Xs og Xs Plus (der måske hedder Xs Max) iklædt dyre og smukke klæder.

Brikk må som andre tilbehørs-fabrikanter have modtaget et par modeller uden indhold – såkaldte ”mock-ups” af de nye iPhones, så de kunne gøre klar til at producere ekstra covers osv.

Brikk har også i tidligere år gjort det til lidt af en sport at komme først med (næsten) officielle billeder af de nye iPhones. I hvert fald kan Apple-fans få et godt indtryk af udseendet – og måske drømme om at købe en iPhone i Brikk outfit.

Brikk kalder sine to nyheder for Lux iPhone Xs Carbon og Lux iPhone Xs Plus Carbon. På den måde får vi også bekræftet, hvad mange rygter på internet har fortalt. Nemlig at næste generation iPhone skal hedde Xs og Xs Plus. Den tredje – og noget billigere nye Apple mobil – kaldes formentlig for iPhone 9.

Her ses de nye Brikk iPhones i kulfiber og rhodium i stedet for guld. Det grå rhodium er det dyreste ædelmetal, man kan købe – dyrere end guld og platin.

Brikks udgaver af de nye iPhones er pakket ind i carbon materiale af samme kvalitet, som USA bruger i sine nye kampfly og i rumkapsler. Desuden kan man vælge, om de øvrige ydre dele af Xs og Xs Plus skal være belagt med enten 24 karat guld eller sort rhodium. Apples berømte æble-logo er i alle tilfælde udført i 18 karat solidt guld.

Det elektroniske indhold af de nye iPhones fortæller Brikk ikke meget om. Kun, at Brikks modeller kommer med enorme 512 GB i internt lager. Skærmene er på henholdsvis 5,8 og 6,5 tommer, og Xs Plus udgaven har plads til to SIM kort (”Dual SIM.”)

Apples iPhones har aldrig været billige – snarere tværtimod. I Brikk trim bliver de bare vildt dyre. Den ”lille” Lux iPhone Xs Carbon skal således koste mindst 14.995 USD – det er knap 100.000 kroner. Den store Xs Plus Carbon skal man af med 17.995 USD for – ca. 118.000 kroner.

De gyldne iPhones kan forudbestilles fra i dag på Brikk’s hjemmeside. Fra november kan de købes i bl.a.  berømte stormagasiner som Harrods og Selfridges i London, Bergdorf Goodman i New York og Lane Crawford i Hong Kong og Kina….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Medie succes i skyggen af Facebook