Hvordan lyder humle og malt?

Brasilianerne bor i en smartphone

Kan du huske, hvor længe siden det er, du har brugt din smartphone sidst – tjekket, om der var kommet en email, sms eller Facebook opdatering. Lige læst de seneste nyheder fra verden, kigget på vejrudsigten?

Det er næppe flere timer siden. Nok snarere et spørgsmål om minutter. Eller bruger du den lige nu til at læse denne lille artikel?

Og hvis din hukommelse er stærk nok, vil du nok også vide – og måske endda indrømme – at du bruger mobilen meget mere i dag end for, lad os sige, fire år siden.

Nu er Danmark desværre ikke med på denne nye infografik fra Statista Digital Market Outlook. Men det er til gengæld 10 andre lande, som vi godt kan sammenligne os med.

Prøv f.eks. i fire dage at tælle timer og minutter, du bruger på din smartphone. Husk de mange små tidsrum. Når du lægger dem sammen døgnvis, bliver det hurtigt til mange minutter – og flere timer.

Ifølge analytikerne er brasilianerne de vildeste i verden – ikke kun til samba og fodbold – men også til ”smartphoning”.

Den gennemsnitlige mobilbruger i Brasilien tilbringer knap fem timer om dagen i den lille skærm. Det er næsten tre gange så lang tid som i 2012.

Brasilien er det mest ekstreme eksempel i voksende mobilbrug, men forbruget er såmænd også vokset markant i f.eks. Tyskland, Frankrig, England og USA.

Dog kunne de se ud, som om vesteuropæere sidder mindre i deres smartphone end deres forbundsfæller i andre verdensdele….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan lyder humle og malt?