Trump og Putin på linie med hinanden

Bliver Zuckerberg nu navnet på en by?

Det er ikke nogen hemmelighed, at Mark Zuckerberg betragter Facebook som en stor virtuel by, hvor efterhånden over to milliarder indbyggere skal kommunikere fredeligt med hinanden.

At det ikke altid lykkes, kommer næppe som nogen overraskelse, når så mange mennesker skal opføre sig ordentligt og tale pænt til hinanden. Det foregår jo heller ikke i virkeligheden, hvor stridigheder mellem naboer, venner og familie-medlemmer hører til dagligdagen.

Ikke desto mindre vil verdens største sociale netværk nu forsøge at skabe en Facebook landsby i den virkelige verden.

En del af Facebooks nye globale hovedsæde i Menlo Park i Silicon Valley skal nemlig omdaness til en ”mixed-use-village”, som Zuckerber og co. kalder det. På dansk vel en bette by som taget ud af en billedbog med alle mulige farver mennesker, eget rådhus, købmands-forretning, bager, apotek og kontorer.

I praksis er det nye projekt et forsøg fra Facebooks side på at give sine ansatte en bedre dagligdag:

I Silicon Valley og den nærliggende storby San Francisco er boligpriserne vokset helt op i skyerne, og Facebooks ansatte arbejder så mange timer, at de kan have svært ved at nå at købe ind om aftenen.

Med andre ord er der tale om ren Human Ressource og personale-fordele, når Facebook vil bygge sin egen landsby med boliger og butikker til sine ansatte. Ikke så meget en lyst til at forvandle Facebooks virtuelle samfund til noget virkeligt på jorden.

Facebooks nye campus skal omfatte 1.500  boliger, hvoraf de 15 pct. vil blive tilbudt til huslejer langt under markedsprisen. Desuden vil byen få et fremskridts-venligt transport-center med formentlig elbiler og hurtige transit-forbindelser til den nærmeste lufthavn.

Første etape af verdens første Facebook landsby skal stå færdig i 2021. Den skal være miljø-rigtig indrettet fra ende til anden – så mon ikke al strøm bliver genereret af vindmøller og solceller.

Facebook vil i øvrigt kalde sin nye landsby for ”Willow Campus”. Lidt studentikost synes jeg. Hvis man byggede en bakke i midten af byen kunne den vel med rette kaldes ”Zuckerberg”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump og Putin på linie med hinanden