Facebook gør VR mere naturlig

Billig Samsung med super kamera

Man undrer sig nogle gange en smule over de store elektronik-fabrikanters forretnings-politik. Tag f.eks. Sony eller Samsung, hvis ene afdeling reklamerer med, at de har udviklet markedets mest avancerede kamera til mobiltelefon – og så lader konkurrerende fabrikater få lov til at markedsføre teknologien frem for på egne smartphones.

Det seneste nye eksempel er Samsung, der har overladt sin utrolige billedsensor med 108 megapixel til rivalerne fra Xiaomi. De soler sig nu i at have det højest opløsende kamera på sin nye Mi Alpha mobil.

Samsung nøjes med det halve. I hvert fald i første omgang. I går blev den længe ventede Galaxy A70s mellemklasse telefon omsider officiel. Den indeholder som største attraktion en billedsensor 64 megapixel (MP).

Det sker i en periode, hvor kapløbet om flere og flere pixels igen er brudt ud i lys lue. Den var ellers dæmpet lidt ned i et par år, fordi seriøse tests af kameraer i mobiler afslørede, at mange billedpunkter ikke nødvendigvis giver bedre fotos.  Slet ikke, hvis hver pixel er så lille, at den fanger lyset dårligere end dens større søskende.

Ud over prisen er den store attraktion i den nye Galaxy A70s et kamera på 64 megapixel. Konkurrenterne er kun nået til maksimalt 48 MP.

Det er en strategi, som bl.a. Apple følger på sine iPhones og til dels også Samsung. Mens stort set alle andre mobilmærker i dag reklamerer med 48 megapixel kameraer i deres nye mobil-modeller, holder Apple sig på cxxx MP i sine seneste iPhone 11 telefoner.

Never mind. Det er alt sammen en teoretisk betragtning, mens vi må vente på at afprøve det nye 64 MP kamera i Samsung Galaxy A70s, når og hvis telefonen lander på det danske marked.

64 megapixel billed-skydere har selskab af to yderligere kameraer på ryggen af den nye Samsung telefon. De er på mere moderate 8 megapixel til vidvinkel og 5 MP til dybde fotos (”bokeh”). Dertil kommer, at Galaxy A70s har en selfie optager på gode 32 megapixel.

Den nye S-model er en forbedring af Samsungs allerede kendte Galaxy A70 mobil. Det er en mellemklasse telefon med stor skærm og stort batteri, som Samsung sælger for moderate 3.300 kroner. S’eren bliver formodentlig en smule dyrere eller holder samme pris med et bedre kamera.

Samsung Galaxy A70s er en stor telefon med 6,7 tommers skærm og 4.500 mAh batteri, der sælges til en mellemklasse pris.

Galaxy A70s kommer således med en rigtig stor 6,7 tommers skærm i Full HD+ kvalitet. Opløsningen er 2.400 gange 1.080 punkter. I toppen af displayet sidder et lille dråbe-formet indhak til selfie kameraet. Ikke et boret hul i glasset, som Samsung ellers har anvendt på mange af sine nyere mobil-modeller.

Batteriet er også et af markedets meget stærke. Det er på hele 4.500 mAh, hvor de fleste dyre Android telefoner klarer sig med strøm-lagre på omkring 4.000 mAh. Hvor meget det store batteri giver i ekstra løbetid på en opladning, må vi teste i praksis. Men mon ikke vi taler om tættere på to døgn end de normale under 24 timer?

Samsung har nemlig ikke indbygget en kraftig og strøm-sulten processor i sin nye Galaxy A70s. Det er Intels Snapdragon 675 processor, der har enten 6 eller 8 GB RAM hukommelse til at assistere sig. Standard er 128 GB lager, som kan udvides med et MicroSD kort på maksimalt 512 GB.

Som nævnt har Galaxy A70s netop haft verdens-premiere, og den foregik ude i Asien. Hvornår telefonen når Europa, nævner Samsung ikke noget om….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook gør VR mere naturlig