iPhone brugere er de mest aktive

Beoplay P2 er B&O´s nye baby

Tap to gange med fingeren på gitteret i anodiseret aluminium for at spille musik eller sætte musikken på pause. Ryst for at springe et musiknummer over.

Den nye Beoplay P2 er en elegant lille og trådløs højttaler i det kendte B&O design. Vel nærmest handy, for nyheden kan sagtens ligge i en hånd eller bæres i lomme og taske.

Beoplay P2 er det mindste og mest intelligente medlem i rækken af trådløse Bluetooth-højttalere fra B&O PLAY. Den er tegnet af den prisbelønnede designer Cecilie Manz og fremstllet i dyre materialer som perleblæst aluminium og ægte læder.

På trods af det kompakte format skal det være lykkedes for lyd-ingeniørerne fra Bang & Olufsen at fylde Beoplay P2 med kraft nok til at levere et fyldigt, klart og musikalsk lydbillede.

Typisk for B&O er alle knapper fjernet. I stedet tapper man to gange med fingeren på højttalerens overflade eller ryster den lille boks, hvorefter den enten tænder, slukker, sætter på pause, skifter nummer, starter en indbygget ”voice assistant” eller ændre lydprofilen.

Beoplay P2 vil for det mest hente sin musik fra brugerens smartphone, hvor Beoplay app’en ligger og tilbyder flere features. Man kan f.eks. sætte højttaleren til at vække, eller man kan fintune lydbilledet på P2.

 

B&O har udnyttet erfaringerne fra den større – og meget succesrige – Beoplay A1 i den nye lillebror.

Mellemtone enheden i Beoplay P2 er helt nyudviklet og fremtræder som en kegle i anodiseret aluminium.

Diskanten er den samme ¾ tomme soft dome af tekstil, der også bruges i Beoplay A1, mens bassens bredde formentlig vil forbløffe de fleste – P2 er jo en meget lille højttaler i fysiske mål.

Højttaler enhederne drives af to 15 watts klasse D-forstærkere, der kan nå en maksimal spids-effekt på 2 x 50 watt.

Det hele styres af en indbygget Digital Signal Processor, der bl.a. byder på en avancere tonekontrol, som gør det let af skræddersy lydbilledet til det, man selv foretrækker.

Naturligvis har Beoplay P2 også en mikrofon ombord. Den optager 360 grader rundt, så flere personer sagtens kan være fælles om at bruge den lille B&O højttalere som håndfri telefon.

Beoplay P2 fås i farverne Black, Sand Stone og Royal Blue til en vejledende udsalgspris på 1.299 kroner. Højttaleren kan købes fra i dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone brugere er de mest aktive