Facebook skaber mindre trafik

Bedre kontakt med Apple Siri

Apple har haft mega succes med sine trådløse AirPod øretelefoner, der har dannet skole i design for mange nye produkter fra konkurrerende fabrikanter. AirPods har været helt udsolgte i perioder, selvom de efter bedste Apple tradition er ganske kostbare at købe.

Første generation af AirPods har måske ikke ligefrem haft børnesygdomme. Men forbedringer kan alle tåle, og nogle forslag dukker måske først op, når kunderne har haft produktet i praktisk brug i et år eller længere.

Det er netop, hvad der kunne se ud til at ske lige nu hos Apple. Her er man nemlig i fuld gang med at forberede AirPod 2 øretelefoner, som formentlig bliver lanceret sammen med de nye iPhone X telefoner til september.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg forbereder Apple flere nye versioner af AirPod – eller i hvert fald kommer de til at rumme forskellige fremskridt.

Et af dem bliver, at AirPod 2 er mindre sarte end de nuværende. De nye skal være vandtætte, så man kan have dem på i regnvejr uden fare for, at de drukner. De kan næppe tåle at blive brugt af svømmere eller dykkere, men i det mindste passer de bedre til det typisk danske klima.

AirPod 2 vil også få en klart forbedret kommunikation med Apples digitale assistent Siri. Man skal ikke som i dag trykke på øretelefonerne, før man kan få kontakt med Siri. I stedet vil man kunne nøjes med at sige ”Hey Siri” højt og tydeligt, og hun vil straks dukke frem fra ens iPhone eller iPad.

Hvis næste generation af AirPods bliver vandtætte, vil Apples trådløse øretelefoner være meget mere velegnede til f.eks. løbere og andre udendørs sportsfolk

Ligesom Apple har for vane med sine telefoner, får næste generation AirPod også en ny processor i. Den har Apple udviklet selv, og W2 chippen skal bl.a. sikre en bedre trådløs Bluetooth kommunikation mellem øretelefoner og telefon eller tablet.

AirPod hører i øvrigt til en kategori af gadgets, som Apple har fået enorm succes med – især i det seneste år. I samme kategori ligger bl.a. Apple Watch, der har oplevet en salgsfremgang på 70 pct. i det seneste kvartal.

Bloomberg sætter et par spørgsmålstegn ved, hvornår AirPod 2 bliver frigivet. Det bliver næppe i forbindelse med nye iPads her til foråret. Mere sandsynligt er september, hvor Apple kommer med mindst tre nye smartphones i iPhone X design. Muligvis giver Apple de nye AirPods et helt eget lancerings-event, men det vil ikke være Apples normale stil….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook skaber mindre trafik