Vi sendte 2 mio. sms, da 2018 oprandt

Bedre FaceID på Apples mobiler

Apples største succes på det danske marked er hverken den nye og kostbare iPhone X eller måske iPhone 7 eller 8. Det er den lille iPhone SE.

Ifølge analysefirmaet IDC købte over 172.000 danskere en iPhone SE i perioden fra januar til september sidste år. Det er mere end dobbelt så mange som af den mest populære Samsung telefon (Galaxy S8).

Med andre ord er der stor efterspørgsel efter (relativt) billige Apple telefoner – og mon ikke den stiger yderligere, når Apple snart præsenterer anden generation af iPhone SE.

Den nuværende iPhone SE blev lanceret i marts 2016, så det lyder oplagt at lancere den nye udgave to år efter.

iPhone SE 2 ventes at beholde sit kompakte design med 4 tommers skærm. Prisen vil også være den samme – lige over 3.000 kroner.

Med to år på bagen – det er en evighed i mobile kredse – vil iPhone SE 2 indeholde en del forbedringer og opgraderinger i forhold til den nye model.

Størrelsen forventes at blive den samme. Altså en lommevenlig 4 tommers skærm, der især er populær hos mange kvinder. Processoren bliver stærkere. RAM hukommelsen udvides, og kameraerne vil blive ført op til dagens niveau.

Sandsynligvis holder Apple også prisen for iPhone SE. Det vil sige 349 USD i USA og 3.099 kroner. Betydeligt lavere end topmodeller iPhone X, der koster 999 USD eller fra 8.899 kroner her i landet.

Apple vil udvide FaceID ansigts-genkendelsen fra iPhone X til også at omfatte billigere modelller.

Senere på året – formentlig til september – kommer Apple så med yderligere en række nye iPhones. Først og fremmest en iPhone 9 – og måske en iPhone 11 (XI) som afløser for den nuværende topmodel.

Hvis rygterne taler sandt, vil en ny iPhone X (XI) få en endnu større skærm end den nuværende på 5,8 tommer. 6,2 eller sågar 6,5 tommer er på tale.

Apples ventes at indføre en forbedret FaceID ansigts-genkendelsen på både den nye iPhone X/XI, men også på sine billigere modeller – dog næppe iPhone SE….

Rygter vil vide, at Apple ændrer designet en smule på sin topmodel iPhone X. Den skal bl.a. komme i en X Plus udgave med 6,5 tommers skærm.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sendte 2 mio. sms, da 2018 oprandt